Parnter og Chief Cyber Security Offiver, itm8

Martin Kofoed Høding holder oplæg på Technomania den 30. september kl. 13.15 på 360° Stage – navigated by itm8
Vi står midt i en eksponentiel udvikling, hvor AI chatbots, virtuelle agenter og automatiserede systemer rulles ud i et tempo, vi aldrig har set før. AI revolutionerer arbejdsprocesser, kundeservice og innovation – men i jagten på effektivisering og nye muligheder risikerer vi at overse bagsiden af medaljen.
For AI er ikke kun en gave for virksomheder. Det er også et kraftfuldt våben i hænderne på cyberkriminelle. Hvordan anvender hackere AI til at skalere angreb, udvikle avancerede phishing-kampagner og automatisere udnyttelsen af sårbarheder? Hvilke nye trusselsbilleder opstår, når AI selv kan lære og tilpasse sig virksomhedens forsvar? Og hvordan kan vi forberede sig på en virkelighed, hvor angreb sker hurtigere og mere intelligent end nogensinde før?
I dette oplæg tager itm8’s Martin Kofoed Høding dig med ind i den mørke side af AI-revolutionen. Med afsæt i konkrete eksempler og aktuel trusselsinformation belyser han, hvordan AI bliver en gamechanger – ikke kun for innovation, men også for cybertruslen.
Bio:
Martin Kofoed Høding er Partner og Chief Cyber Security Officer for itm8 Cyber Security Professional Services.
Martin har en baggrund som IT-teknolog og efterfølgende Politikommissær. Forud for itm8, har Martin været ansat 10 år i Politiet, senest ved det Nationale Cybercrime Center (NC3). Efter politiet skiftede han til en rolle som underdirektør i JN Data, med ansvar for operationel cybersikkerhed, krisestyring og Incident Response. I januar 2022 kom han til Improsec, hvor han i oktober 2022 overtog direktørrollen. I november 2023 blev Martin Kofoed sat i spidsen for itm8 Cyber Security Division.
I dag sidder Martin med ansvaret for Cyber Security Consulting i Professional Services samt som intern rådgiver til itm8 i spørgsmål om cybersikkerhed, trusler og ricisi.