Gruppens arbejdsområde er faglige aktiviteter inden for bygge- og anlægsteknik. Det er vores formål at give vores medlemmer mulighed for at følge og præge udviklingen inden for området gennem afholdelse af arrangementer og møder.
Arrangementerne omfatter bl.a. byggepladsbesøg, hvor interessante og nyudviklende byggerier følges, konferencer, der belyser den nyeste udvikling af produkter og udførelsesmetoder, virksomhedsbesøg samt normkurser. Desuden afholder gruppen også ledsagerarrangement med udgangspunkt i historiske byggerier.
Med over 600 medlemmer er Byggeteknisk Gruppe et vigtigt fagligt og kollegialt netværk for medlemmerne. Også studiemedlemmer er velkomne.
Som medlem af Byggeteknisk Gruppe får du mulighed for at deltage i arrangementer om byggetekniske emner i dit eget lokalområde, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.
Har du et forslag til et emne, som du kunne tænke dig at høre mere om ved et kommende arrangement, er du velkommen til at skrive til vores netværkskoordinator Helle Borch, hbo@ida.dk.
Har du interesse i byggeri og anlæg? Så har vi flere netværk, der har disse emner som omdrejningspunkt.