Arbejdspladsvurdering (APV)

En APV er et redskab og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab arbejder for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Både fysisk og psykisk. Alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en APV, og den skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Via APV synliggøres systematisk de problemer og risici, der er forbundet med arbejdet i den enkelte virksomhed, således at det er muligt at løse de konkrete problemer og forebygge nye problemer/risici.

En APV omfatter ikke kun de traditionelle arbejdsmiljøområder som røg, støj og møg, men også de mindre håndgribelige, såsom indeklima, skærmarbejdsmiljøet og det psykiske arbejdsmiljø.

Forebyggelse betaler sig

Der er mange værdier at hente, hvis man tager arbejdsmiljøet alvorligt. For virksomheden giver et dårligt arbejdsmiljø flere omkostninger, f.eks.:

  • I forbindelse med større sygefravær
  • produktionstab og produktionsforstyrrelser
  • øgede vikarudgifter
  • dårligt image
  • tab af ordrer
  • mindre motivation
  • medarbejderflugt

For den enkelte medarbejder kan et dårligt arbejdsmiljø betyde omkostninger i form af:

  • lavere indkomst
  • dårligere karrieremuligheder
  • svie og smerte
  • mindre motivation
  • lavere produktivitet

For samfundet giver de arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme omkostninger til f.eks.:

  • hospital og lægeudgifter
  • genoptræning
  • administration
  • forsikring og sygedagpenge

Skal min virksomhed lave en APV?

Iflg. Arbejdsmiljølovens §15a er samtlige arbejdsgivere med ansatte omfattet af kravet om at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. Når der sker ændringer i virksomheden, skal der laves en ny APV, så eventuelle problemer kan blive taget i opløbet. Senest hvert tredje år skal virksomheden ajourføre sin APV, uanset om der er sket større ændringer eller ej.

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at gennemføre APV’en, men medarbejderne skal inddrages i processen. Typisk sker det i arbejdsmiljøorganisationen eller i et udvalg, hvor både ledelse og en eller flere medarbejdere deltager.

Hvis problemerne er komplicerede, kan virksomheden hente hjælp hos eksterne konsulenter. Men langt hen ad vejen vil virksomheden være bedst tjent med at foretage sin APV selv, og kun trække på eksterne konsulenter, hvis der mangler ekspertise til noget helt konkret. På den måde bliver viden om problemer og løsningsmuligheder forankret i virksomheden, og ”ejerskabet” til APV’en bliver, hvor det skal være – nemlig hos virksomhedens egne folk.

Resultatet af APV’en skal være synligt og til rådighed for alle i virksomheden.

Hvad skal en APV indeholde?

Omfang og indholdet af virksomhedens APV afhænger af flere faktorer. Det gælder fx arbejdets art, de konkrete arbejdsmiljøforhold samt virksomhedens størrelse og organisering. Det betyder, at APV i en mindre virksomhed med enkle arbejdsprocesser som regel vil være af mindre omfang og indhold end i en større virksomhed med komplicerede processer.

Virksomheden bestemmer selv, hvordan den vil tilrettelægge sin APV, da der er metodefrihed, når det gælder den praktiske gennemførelse. Blot skal der foreligge skriftligt materiale, som er tilgængeligt for medarbejderne og Arbejdstilsynet, og som minimum dokumenterer, at virksomheden har været igennem følgende 4 faser:

  • Kortlægning - af både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
  • Vurdering – af problemernes art og omfang samt løsningsmuligheder
  • Prioriteret handlingsplan
  • Opfølgning – herunder synlig resultater

Hvor får jeg mere at vide?

Mange mindre og mellemstore virksomheder finder det vanskeligt at komme i gang med APV. Men der findes en lang række hjælpeværktøjer, både til kortlægningen af det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og til opfølgningen.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside