Hvad bør en potentiel whistleblower tænke på?

Uanset om virksomheden har en whistleblowerordning eller ej, er der en række forhold, som du bør tænke nøje igennem, inden du eventuelt rapporterer om kritikværdige forhold.

1. Hold dig til fakta

Det er vigtigt, at der er hold i de forhold, som du rapporterer om, og at der er dokumentation for fakta. Viser det sig, at der ikke er hold i påstandene, kan det blive betragtet som illoyalitet over for virksomheden og få negative følger for dig selv. Det er også uheldigt, hvis kolleger og/eller ledere bliver udsat for grundløse anklager.

2. Tænk på din egen position i virksomheden

Din position i virksomheden er også af betydning, idet der forventes større loyalitet fra en leder end fra en mere underordnet medarbejder. Du skal også være opmærksom på, at selv om rapporteringen måske sker anonymt, så er der alligevel risiko for, at din identitet afsløres, simpelt hen fordi du måske er én af et meget begrænset antal medarbejdere, der har adgang til de oplysninger, som du rapporterer om.

3. Hvem skal rapporteringen ske til

Hovedreglen er, at du altid bør starte med at rapportere om forholdene internt. Ekstern videregivelse af information bør således aldrig finde sted, før arbejdspladsens interne kommandoveje har været benyttet til at forsøge at gøre ledelsen opmærksom på de kritikværdige forhold.
Ekstern videregivelse af virksomhedsoplysninger er altid risikabel og du skal i givet fald vælge adressaten med omhu. Afhængigt af hvad sagen drejer sig om, vil det normalt være mere korrekt at kontakte Arbejdstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller den styrelse eller det ministerium, som din arbejdsplads refererer til, end at gå direkte til Ombudsmanden, Skattemyndighederne eller Politiet. At kontakte medierne må være den sidste udvej, og du må aldrig bruge de sociale medier (fx Facebook) til at fortælle om virksomhedsrelaterede forhold. Indberetning kan ikke ske til IDA, men hvis du har brug for sparring, inden du evt. foretager dig noget, er du velkommen til at henvende dig til IDAs whistleblowerrådgivning, der består af specialister, der er omfattet af ubetinget tavshedspligt og som kan håndtere disse spørgsmål. Send en mail (ikke fra en arbejdsgivermailkonto) til whistleblowerraadgivning@ida.dk, så hører du fra os senest næste arbejdsdag.

4. Dine motiver

Det er vigtigt, at dine motiver for at rapportere om de kritikværdige forhold bunder i et ønske om at få rettet op på situationen og ikke om fx at sætte arbejdspladsen, ledelsen eller kollegerne i et dårligt lys. Du skal især være opmærksom på dette, hvis der er grund til at tro, at du selv kan få fordele ud af at rapporteringen finder sted.

5. Din tavshedspligt

Din tavshedspligt som ansat skal naturligvis overholdes. At videregive oplysninger om kritikværdige forhold på din arbejdsplads er imidlertid ikke et brud på tavshedspligten, så længe den sker internt ad de korrekte kommandoveje. Hvis virksomheden har en whistleblowerordning med en ekstern rådgiver, er det naturligvis også tilladt at bruge denne. Hvis din henvendelse ikke bliver taget alvorligt og/eller de kritikværdige forhold fortsætter, så kan du imidlertid komme i en situation, hvor du må se dig nødsaget til at kontakte en ekstern myndighed. Det er tilladt at indberette lovstridige forhold til en offentlig myndighed, når oplysningerne er sande. Du ved ikke, hvad der sker med oplysningerne, eller hvad myndighedens næste skridt vil være, så du mister kontrollen med sagen, når du har videregivet oplysningerne, men du vil næppe kunne anses for at have handlet illoyalt.

6. Konsekvenser for en whistleblower

Ideelt set burde whistleblowere være oplagte kandidater til titler som ”årets medarbejder”, men desværre er holdningen til de pågældende ofte snarere den modsatte. Man vil muligvis blive ugleset hos (dele af) arbejdspladsens ledelse, men også blandt kollegerne lægges der jævnligt afstand til en whistleblower. Hvis ikke den pågældendes identitet er kendt, vil kollegerne måske forsøge at finde ud af den – fx for selv at slippe for mistanke. Af og til hører man også om, at whistleblowere opsiges, men her bør det retfærdigvis nævnes, at det af mange virksomheders WB-ordninger fremgår, at de pågældende ikke må udsættes for sanktioner, mens sagen verserer. IDA har introduceret en whistleblowersikring, der indebærer, at opsagte whistleblowere under bestemte forhold kan få lønkompensation fra IDA i op til 9 måneder.
Du skal altså gøre dig klart, at du som whistleblower meget vel kan komme til at leve under et betydeligt psykisk pres, mens sagen står på, hvilket den godt kan gøre et års tid, og der kan derfor være god grund til også at drøfte dette med IDAs whistleblowerrådgivning, inden du bestemmer sig for, hvad du vil gøre.

Rådgivning af Whistleblowere. Fokus på rådgivning og økonomisk hjælp til whistleblowere. (01:55)

  • IDAs anbefalinger til whistleblowere

    Hvis du ønsker rådgivning som whistleblower eller potentiel whistleblower, så send en mail til whistleblowerraadgivning@ida.dk og husk ikke at sende den fra din arbejdsmail elle fra en arbejds- pc eller -device. Bemærk at mails sendt til denne adresse ikke er krypteret. Hvis du ønsker at al kommunikation skal være krypteret, så brug kontaktformularen, som findes på ida.dk, ved at klikke på MIT IDA, herefter vil en af IDAs whistleblowerrådgivere kontakte dig snarest muligt og senest den følgende hverdag.

  • Hvad er whistleblower?

    En whistleblower en en person, der rapporterer om kritikværdige forhold på arbejdspladsen. Med kritikværdige forhold menes handlinger, som er ulovlige, i strid med virksomhedens etiske retningslinjer, stærkt uforsvarlige eller umoralske.

  • Whistleblowerordninger

    En whistleblowerordning indeholder sædvanligvis retningslinjer og vejledning for, hvortil rapporteringer skal ske, samt hvor og hvordan de skal behandles. Endvidere fastslår ordningen sædvanligvis, at whistlebloweren ikke må udsættes for repressalier eller gengældelse. Rapportering kan i mange tilfælde ske anonymt i forhold til virksomheden. Datatilsynet skal godkende ordningen.

    En analyse af whistleblowerordninger, som IDA gennemførte i 2012, viser at i halvdelen af de 66 private virksomheder, som indgår i analysen, er det besluttet, at rapporteringen skal ske til en ekstern operatør, I de øvrige virksomheder er der etableret et system til at modtage henvendelserne internt.

    Antallet af private danske virksomheder, der indfører whistleblowerordninger, er steget betydeligt de senere år, således at Datatilsynet i februar 2016 havde godkendt over 200 ordninger. Finansielle virksomheder og institutioner har skullet indføre dem i kraft af EU-direktiv og også på de kommunale og regionale områder begynder whistleblowerordninger at se dagens lys.

    Hvis du ikke er omfattet af en whistleblowerordning, kan IDAs whistleblowerrådgivning hjælpe med at kortlægge andre kanaler, der er til rådighed i din situation.
     

  • Regler vedrørende whistleblowing

    En del lande, blandt andre Norge, har lovgivet om whistleblowing primært med henblik på at beskytte whistleblowere mod repressalier fra arbejdsgiverens side. I nogle lande er der ikke bare en ret til men i visse situationer også en pligt til at anmelde kritikværdige forhold. I Danmark har vi ingen direkte lovgivning om whistleblowing og ingen direkte lovhjemlet ret til whistleblowing. Dog er der for virksomheder i den finansielle sektor – på baggrund af et EU-direktiv – pligt til at etablere whistleblowerordninger og vi har en grundlæggende ret til at påtale uhensigtsmæssigheder og ulovligheder, så længe det sker korrekt og til den rigtige modtager.

    Vi har til gengæld også nogle bestemmelser, der hæmmer muligheden for whistleblowing. Som funktionær har man en loyalitetspligt over for sin arbejdsgiver, der indebærer, at man ikke må skade virksomheden og ligeledes er man ifølge Markedsføringslovens § 19 pålagt restriktioner med hensyn til, hvad man må gøre med den viden, som man har erhvervet i den virksomhed, hvor man arbejder. Retstilstanden er derfor i realiteten, at funktionæransatte medarbejderes ytringsfrihed er væsentligt indskrænket.

    Offentligt ansatte har ifølge Forvaltningslovens § 27 tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der er betragtet som fortrolige eller hvor det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.