Arrangement
20 undskyldninger for ikke at rykke sig en sk*d!
"Hvorfor gør de ikke bare, som jeg siger?" Jette Ditlev giver os tips og tricks til arbejdet med forandring, og der er selvfølgelig plads til både humor og eftertænksomhed, når vi holder spejlet op foran os selv...
Tilmeldingsfrist: 26. februar 2024 kl. 23.55
Scandic Kolding, Kolding
Onsdag den 28. februar 2024
kl. 17.00 - 18.30
0,00 kr.
Dansk
Arrangementet efterfølges af generalforsamling i IDA Lederforum Syd, som starter med spising kl. 18.30. Separat tilmelding på dette link: Generalforsamling
Om foredraget:
At få forandringer til at lykkes
"Hvorfor gør de ikke bare, som jeg siger?" hører jeg ofte fra mange ledere. I dette foredrag er forandring i fokus og hvorfor forandringer kan være svære – både for den enkelte, for organisationen og for lederen.
Forandring er jo ikke noget nyt – heldigvis! Men de er ikke blevet lettere at håndtere i en moderne, digital og global tidsalder, med masser af pres på organisationen, både udefra og indefra. Det kan faktisk tage pusten fra mange ledere – og medarbejdere!
I foredraget kommer vi bl.a. ind på hvad der driver forandringer og fremtidstrends, som du skal tage højde for. Vi ser på en række af de ting, der skaber problemer, utilfredshed, bøvl og brok. Små og store forandringer, den uendelige forandringsstrøm, modstands mange ansigter, samt om modstanden mon er rettet mod forandringen eller mod lederen, og hvorfor du grundlæggende skal være skideglad for brokrøvene!
I foredraget inddrages deltagerne via spørgsmål, dilemmaer og lignende.
Kort introduktion til Jette Ditlev
Jettes passion er fremtid, forandring og forretningsudvikling og hun har som livsmission at bekæmpe skidedårlig ledelse.
Hun er cand.merc. med 35 års erfaring med ledelse og lederskab, strategisk udvikling, internationalisering, salg og innovation. Hun har bl.a. stået i spidsen for virksomheder, store forretningsenheder med udenlandske datterselskaber samt store salgsorganisationer med P/L-ansvar for +650 mio. kr. Hun har erfaring fra store, internationale koncerner, fra SMV’er og start-ups, herunder mange ejerledede virksomheder.
Jettes passion har været omdrejningspunktet for hendes arbejde som selvstændig siden 2005. Hun arbejder i bestyrelser, er sparringspartner for ledelser og bestyrelser, holder foredrag og workshops – alt sammen med fokus på at skabe bedre og mere bæredygtige forretninger, der drives med både hjerte og hjerne. Hun har igennem årene haft udviklingsforløb med masser af virksomheder, organisationer og ledere på alle niveauer.
Hun er sideløbende ekstern lektor på SDU-Syddansk Universitet, hvor hun bl.a. underviser i ”Forandringsledelse” og ”Forretningsudvikling”, er ekstern ekspert indenfor innovation for EU-Kommissionen, ligesom hun i +25 år har arbejdet i en række bestyrelser i både virksomheder og organisationer.
Hun er formand for VL-30, partner i bestyrelsesnetværket ASNET Board og deltager i en række andre netværk. Anvendes jævnligt som ekspert indenfor sit felt og er fast klummeskribent i erhvervsmagasinet Erhverv+ og forfatter til bogen Klummegodt. Og så er hun i øvrigt vild med Søren A. Kierkegaard!
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kokholm 2
6000 Kolding
OBS: Foredraget er optakt til generalforsamlingen, som starter med spisning kl. 18.30.
Hvornår
kl. 17.00 - 18.30