Arrangement
Allan Olsen koncert
Kom til en hyggelig aften med fantastisk musik og god mad.
Tilmeldingsfrist: 16. februar 2025 kl. 23.55
Fun Art, Blokhus
Fredag den 21. februar 2025
kl. 17.00 - 22.30
515,00 kr.
Dansk
Den 21. februar 2025 træder Allan Olsen op på scenen i Fun Art i Blokhus – alene med sin stemme, sine guitarer og et livslangt arsenal af historier og sange. Publikum kan se frem til en aften med ægte musikalsk håndværk, hvor oplevelsen er både nærværende, intens og spontant udfoldet. Hos Allan Olsen er intet forudsigeligt – han vælger bevidst at holde sig uforberedt, så alt kan ske, når scenelyset tændes.
Med tekster, der spænder fra det dybt rørende til det vanvittigt humoristiske, og en optræden, der lige så godt kunne være stand-up som koncert, rammer Allan Olsen både unge og gamle i hjertet. Han serverer hver sang med sin karakteristiske intensitet og et glimt i øjet.
Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen til en aften med en af Danmarks største singer-songwritere, der efter mere end 40 år på landevejen med rette kan kaldes en lyslevende legende.
Program:
Kl. 17.00 Dørene åbner til Foyer, bar og garderobe (- vi mødes til billetudlevering til højre indenfor indgangen)
Kl. 17.30 Dørene åbner til middagen (- vi sidder samlet ved langborde)
Kl. 19.00 Dørene til salen åbner for øvrige gæster
Kl. 20.00 Velkomst, Allan Olsen
Kl. 21.30 Koncerten slutter
Kl. 22.30 Tak for iaften
Middagen består af:
- Et lækkert, varieret udvalg af kød, fisk eller fjerkræ – minimum tre forskellige slags
- Minimum være to slags kartofler med hjemmelavede saucer
- Et udvalg af årstidsbestemte salater samt hjemmebagt brød med tappenade
- To slags oste samt noget sødt
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max 1 ledsager.
Prisen er 515 kr. pr person og inkluderer billet, middag samt 1 øl/vand eller 1 gl. vin. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Det er muligt at tilkøbe øl/vand/vin ad libitum for 350 kr/person (der er taget højde for den ene gang drikkevare i prisen). Gælder fra start på middagen til arrangementet slutter. Kan tilkøbes under tilvalg.
Der er begrænset antal pladser. Skulle der være udsolgt, så sæt dig på venteliste, så prøver vi at skaffe flere pladser.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 515 kr. |
Medlem | 515 kr. |
Seniormedlem | 515 kr. |
Studiemedlem | 515 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 515 kr. |
Øl/vand/vin ad libitum | 350 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Vesterhavsvej 89-105 Hune
9492 Blokhus
Hvornår
kl. 17.00 - 22.30