Arrangement
AMR-netværksaften I København - KUN FOR PRIVATE AMR
Arbejdsmiljørepræsentanter gør en forskel - og det vil vi gerne sætte fokus på
Tilmeldingsfrist: 4. november 2026 kl. 23.59
IDA Conference, København V
Torsdag den 5. november 2026
kl. 17.30 - 20.00
0,00 kr.
Dansk
På kontorarbejdspladser som dem IDAs privatansatte medlemmer typisk er på, er arbejdsmiljørepræsentantens største udfordringer i dag typisk ikke ergonomi, kontorstole eller sikkerhedsulykker. Det handler i langt højere grad om det psykiske arbejdsmiljø: stress, arbejdspres, hyppige forandringer, grænseløst arbejde og konsekvenserne af hybridarbejde. Fælles for disse emner er, at de i høj grad handler om organisering af arbejdet snarere end om den enkelte medarbejder. Det er med til at gøre en AMRs arbejde svært, men det giver også AMR gode muligheder for at gøre en stor forskel ved at hjælpe arbejdspladsen med at se og ændre de strukturelle mønstre der udfordrer arbejdsmiljøet.
Målet med aftenen er derfor ikke blot at informere, men også at samle engagerede arbejdsmiljørepræsentanter i et fællesskab, hvor vi kan lære af hinanden og bidrage til at styrke arbejdsmiljøindsatsen på tværs af brancher og arbejdspladser.
Der serveres mad og drikke, og der vil være god tid til dialog og netværk. Alle transportudgifter til og fra arrangementet dækkes af IDA.
AMR-netværksaften - KUN FOR PRIVATE AMRPriser
TR | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 17.30 - 20.00