Arrangement

Besøg renseanlægget i Roskilde og hør om de nyeste behandlinger af spildevandet

Et renseanlæg er mere end blot et sted, hvor spildevand behandles. Uden renseanlæggene ville vores vandmiljø se markant anderledes ud. Hør mere om renseanlæggets nye varmepumpe og om Fors A/S’ arbejde med håndtering af skybrud.

Tilmeldingsfrist: 21. oktober 2026 kl. 23.55

Bjergmarken Renseanlæg, Roskilde

Mandag den 26. oktober 2026

kl. 17.00 - 19.00

0,00 - 50,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Bjergmarken Renseanlæg er over 30 år gammelt og håndterer spildevand fra ca. 50.000 husstande. Dertil kommer ca. 135.000 ekstra brugere under Roskilde Festival.

Renseanlægget hører til blandt de mest avancerede i Danmark, og Fors A/S fortsætter med at modernisere anlægget som led i den grønne omstilling.

Bjergmarken Renseanlæg har kapacitet til at behandle spildevand fra 125.000 personækvivalenter (én personækvivalent er den mængde spildevand, som en gennemsnitlig voksen person bidrager med pr. dag)..

Spildevandsrensning på Bjergmarken Renseanlæg

Bjergmarken Renseanlæg er et MBNDK-renseanlæg. Det vil sige, at anlægget hører til blandt de mest avancerede danske renseanlæg.

  • Spildevandet renses først mekanisk (M) ved at løbe gennem riste, så faste genstande frasorteres. Det såkaldte ristegods, som eksempelvis klude, bind og vatpinde, opsamles i en container og køres til forbrænding.
  • Dernæst renses vandet biologisk (B) i luftningstanke. Den biologiske rensning foregår ved, at vandet føres gennem et eller flere biologiske filtre, som består af tykke lag stenskærver med enorme mængder levende bakterier og andre mikroorganismer. Via respirationsprocessen nedbryder disse vandets indhold af organiske stoffer.
  • Nitrificering (N) er iltning af ammonium til nitrat (NO3). Denitrifikation (D) udføres af bakterier, således at nitrat omsættes til frit kvælstof (N2), som afgives til atmosfæren.
  • Endelig udføres kemisk (K) rensning ved at tilsætte spildevandet et eller flere kemiske stoffer, f.eks. jern- eller aluminiumforbindelser. Derved igangsættes en fældningsreaktion, som danner et tungtopløseligt stof, der binder sig til det resterende slam, som bundfældes og kan frafiltreres.

Efter behandling på Bjergmarken renseanlæg (type MBNDK) udledes det rensede spildevand i Roskilde Fjord. Det rensede spildevand pumpes således 1,14 km væk fra renseanlægget.

Tine Boye Andersen fra Fors A/S gennemgår:

  • Generel introduktion til Fors A/S, forsyningens opgaver samt igangværende projekter og fremtidige udfordringer i forbindelse med skærpede krav (30 min.)
  • Rundvisning på renseanlægget, hvor vi ser nærmere på flere aktuelle tiltag og projekter, f.eks. test af nanobobler til reduktion af lattergas og miljøfremmede stoffer (45 min.)
  • Opsamling i mødelokalet med mulighed for spørgsmål (30 min.)

Praktisk information

Der er parkering på renseanlægget. Kør forbi den lille sø og frem til parkeringspladsen på venstre hånd. Arrangementet finder sted i bygningen bag parkeringspladsen på 1. sal.

  

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

50 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilvalg

deltager

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Bjergmarken Renseanlæg
Boserupvej 25
4000 Roskilde

Hvornår

Mandag den 26. oktober 2026
kl. 17.00 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Onsdag den 30. september 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

24

Ledige pladser

15

Arrangør

BYG Sjælland, IDA Sjælland

Arrangementsnr.

368415
Login og se tilknyttede filer