Arrangement
Blinde Vinkler Live
Vær med når vi sætter kreativitet og kunstig intelligens til debat
Tilmeldingsfrist: 11. oktober 2023 kl. 12.00
IDA Conference, København V
Onsdag den 11. oktober 2023
kl. 16.00 - 18.00
0,00 kr.
Dansk
Kunstig intelligens er overalt lige nu. Intet job og ingen opgave lader til at gå helt fri for kunstig intelligens’ påvirkning. Selv kreativitet er ikke længere forbeholdt mennesker. Fremtiden byder på et sammenspil mellem teknologi og mennesker, det kommer vi ikke uden om, men hvordan fordeler vi bedst opgaverne? Findes der noget unikt menneskeligt, som ikke kan varetages af kunstig intelligens? Kan kreativitet automatiseres? Hvad skal vi holde os for øje, hvis vi vil sikre at mennesker fortsat har incitament til at skabe? Hvordan påvirkes ophavsret og ejerskab af kunstig intelligens? Hvem ejer det som den skaber? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi tager op til Blinde Vinkler Live event. Vær med når podcastvært Marie Høst tager Blinde Vinkler podcasten live og debatterer samspillet mellem kreativitet, menneskelig og kunstig intelligens med en række eksperter.
Læs mere og lyt med på Blinde Vinkler podcasten her: https://blindevinkler.podbean.com/
Episode 22: "Vi skal forstå at ChatGPT ikke er menneskelig" og episode 23: "Hvem ejer det AI skaber" er af særlig inspiration for Blinde Vinkler Live
Paneldeltagere:
Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet for Google og Amazon og vundet en række store forskningspriser. Hans forskningsgruppe arbejder med ansvarlig udvikling af sprogmodeller, samt med de filosofiske problemstillinger, der er opstået omkring kunstig intelligens og brugen af den. Anders Søgaard har også læst på Forfatterskolen og udgivet en række skønlitterære værker.
Cecilie Waagner Falkenstrøm er en prisvindende kunstner, som arbejder med kunstig intelligens (AI), maskinlæring, blockchain og NFT’er til at skabe interaktive værker. Hun er stifter af art-tech virksomheden Artificial Mind, som stiller skarpt på de etiske og eksistentielle muligheder og dilemmaer, som kunstig intelligens medfører for vores liv og arbejdsliv såvel som for organisationer. Hun har vundet den internationale pris “The Lumen Prize”samt “British Arts and Humanities Research Councils TECHNE Award
Tanja Nyrup Madsen er ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen. Tidligere har hun bl.a. været redaktør på P1 Dokumentar, erhvervsredaktør i DR Nyheder, redaktionschef på P1 Morgen, næstformand i Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) og formand for FUJ-prisens jury. Hun er desuden ansvarlig for at bringe en digital kollega - i form af kunstig intelligens - ind i Mandag Morgens redaktion. Læs mere: https://www.mm.dk/artikel/saadan-designer-vi-sammen-med-ai-paa-mandag-morgen
Om Blinde Vinkler: En podcast som giver dig et nyt blik på verden, som den ser ud når teknologien har forandret den. Udviklet, beværtet og tilrettelagt af tech journalist Marie Høst. Produceret af IDA og IT-Branchen.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 16.00 - 18.00