Arrangement
Bygningsfysikdag 2025
Bygningsfysikdagen sætter fokus på mulighederne med både traditionelle og nye materialer, når vi samtidigt skal bygge bygningsfysisk korrekt og holdbart. Årets tema er: Historiske, nutidige og fremtidige byggematerialer.
Tilmeldingsfrist: 5. maj 2025 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Onsdag den 7. maj 2025
kl. 08.30 - 16.00
195,00 kr. - 995,00 kr.
Dansk
Materialevalg styret af CO2-aftrykket afføder genintroduktion af gamle metoder med ubrændt ler, nye produktionsmetoder for fremstilling af stål og nye recepter for beton.
Samtidigt er der stor interesse at bygge med både gamle og nye typer biogene materialer. Kan vi lære af fortiden og bygge med både de traditionelle og nye materialer og opnå byggeri der lever længe og har et lavt klimaaftryk?
Foredrag på årets Bygningsfysikdag kommer godt rundt i både traditionelle og nye materialer og løsninger og afsluttes med en paneldebat om fremtidens byggematerialer.
Program
(med forbehold for ændringer)
Ordstyrer: Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond
08:30 Registrering og morgenmad
09:00 Velkomst
Charlotte Gudum, Byggeskadefonden
09:15 Lerjord som byggemateriale – anvendelse og danske initiativer
Simon Steffen, Werner Sobek & Christian Hanak, Juul Frost Arkitekter
Lerjord som byggemateriale bliver præsenteret med fokus på
dets bygningsfysiske egenskaber og bæredygtige produktionsmetoder med lavt energiforbrug og kort transport. De mulige anvendelser af lerbaserede byggematerialer præsenteres og vurderes med henblik på fordele og ulemper, særligt i forhold til det danske klima. Informationer om konstruktion, følsomhed ved brug samt reparation og istandsættelse bliver diskuteret. Danske initiativer til fremme af lerjord i byggeri bliver også belyst.
09:45 Byg grønt med beton
Jens Mejer Frederiksen, COWI
Beton er verdens mest benyttede ”fremstillede produkt” – kun overgået af drikkevand. Indlægget belyser i hvor stort omfang beton anvendes på Jorden, og hvordan skalerbare løsninger til ressource- og CO₂-besparelser hurtigst implementeres – såvel på verdensplan som i Danmark. Desuden gives eksempler på byggerier, hvor CO₂-aftrykke er reduceret, med optimerede betonrecepter, optimeret projektering, optimeret produktion med udgangspunkt i ”roadmap – 2023 ” og ”dialoggrundlagfor designoptimering” fra Dansk Beton.
10:15 Vejen til fossilfri stålproduktion
Mark Lund Larsen, SSAB Swedish Steel
Hvordan reducerer vi CO2-footprintet i stålfremstillingen? Hvilke udfordringer er der ved den fossilfri stålfremstilling? I indlægget belyses SSAB's rejse mod en fossilfri stålproduktion.
10:45 Kaffepause og networking
11:15 Biobaserede bygningsdele – Hvordan sikres robusthed
Kirstine Meyer Frandsen, Artelia
Hvordan skal vi sammensætte biobaserede byggematerialer?
Hvilke egenskaber har betydning for vores bygningsdele? Oplægget præsenterer en større undersøgelse i samarbejde med BUILD, hvor flere tusinde varme- og fugtsimuleringer er blevet brugt til at kortlægge, hvilke parametre har betydning for robustheden af vores konstruktioner. Undersøgelsen peger på, hvilke materialeegenskaber bør dokumenteres, og hvordan branchen fremadrettet skal projektere med biobaserede byggematerialer - med udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige byggeri.
11:45 Indvendig isolering med biobaserede materialer
Carsten Rode, DTU Sustain
Fugttekniske egenskaber og skimmelrisiko for indvendig isolering med biobaserede materialer og dampbremse. Målinger i DTU containere.
12:15 Frokost
13:00 Dampspærren i det fremtidige byggeri
Britt Haker Høegh, Fonden BYG-ERFA
Hvad er en dampspærre egentlig? Skal der være dampspærre i byggeri med biogene materialer? Hvordan kan vi håndtere dampspærrer ved genbrug af eksisterende konstruktioner? Hør om muligheder og opmærksomhedspunkter omkring dampspærren for at sikre succesfuldt og bæredygtigt byggeri.
13:30 Fremtidens materialer anvendt rigtigt
Thor Hansen, Teknologisk Institut
Fremtidens byggeri forventes at ændre sig markant med nye materialer, genbrug og klimabelastninger, men bygningsfysikkens grundprincipper forbliver afgørende. Særligt konstruktiv fugtbeskyttelse bliver vigtig for at sikre sunde og holdbare bygninger. Når vi bygger og renoverer med utraditionelle konstruktionsopbygninger under påvirkning af et foranderligt klima, er det essentielt at forstå bygningsfysikken og materialevalget. Indlægget belyser disse udfordringer gennem simuleringer af hybridkonstruktioner og deres ydeevne ved forskellige orienteringer og klimaforhold. Dette giver indsigt i, hvordan fremtidens bygninger kan tilpasses og sikres mod nye udfordringer.
14:00 Kaffepause og networking
14:25 Levetider – Teori, modeller og beregning
Ernst Jan de Place Hansen, BUILD
Levetiden af et materiale eller en konstruktion er ikke en entydig størrelse, da den afhænger af mange faktorer, fx fysisk nedbrydning og økonomiske forhold. Internationale studier påviser mange tilgange til beregning af levetiden, men også at der typisk er fokus på modeller til at håndtere den fysiske nedbrydning. Klimaforandringer og cirkularitet er andre faktorer der øger kompleksiteten omkring fastlæggelse af levetider. Denne viden samles på hjemmesiden levetider.dk, der også rummer en beregner til at estimere levetiden for udvalgte bygningsdele samt BUILDs levetidstabel. Oplægsholderen giver et bud på hvordan levetiden for materialerne kan estimeres.
14:50 Levetider bestemt med AI
Ricardo Antonio Barbosa, Teknologisk Institut
Udviklingen af levetidsmodeller baseret på kunstig intelligens (AI) rummer et stort potentiale. For at lykkes har vi brug for de rette data og en balance mellem at udnytte mulighederne og håndtere udfordringerne. Til præsentationen vises praktiske eksempler på, hvordan vi kan udvikle nye levetidsmodeller ved hjælp af AI, og der diskuteres vigtigheden af datainfrastruktur samt fremtidens behov for effektiv dataindsamling. Det kræver et langsigtet fokus på teknologi, data og samarbejde på tværs af fagområder.
15:15 Paneldebat, diskussion og afrunding
Emne: Fremtidens byggematerialer
Panel:
- Lisbeth Ottosen, DTU
- Jens Mejer Frederiksen, Cowi
- Mari Brandl, Rambøll
- Thor Hansen, Teknologisk Institut
16:00 Tak for i dag
Bygningsfysikdag har til formål at formidle den nyeste forskning samt de nyeste praktiske erfaringer indenfor byggeriets bygningsfysiske problemstillinger.
Bygningsfysikdagen har været afholdt årligt siden 2016. Program for tidlige år findes her.
Bygningsfysikdag afholdes i samarbejde med BUILD Aalborg Universitet, IDA Bygningsfysik og Fonden BYG-ERFA.
Ønsker du at udstille på dagen, kontakt Ruut Peuhkuri rup@build.aau.dk
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 995 kr. |
Firmamedlem | 745 kr. |
Medlem af arrangør | 745 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 495 kr. |
Medlem | 845 kr. |
Seniormedlem | 495 kr. |
Studiemedlem | 195 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 08.30 - 16.00