Arrangement
Bygningsingeniører uden grænser - Eventyr med mening
Kom med Ingeniører Uden Grænser til Ukraine og Sierra Leone, hvor udsendte bygningsingeniører og arkitekter har opført beskyttelsesrum og skoler, bl.a. under anvendelse af traditionelle, lokale byggematerialer
Tilmeldingsfrist: 2. marts 2026 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Tirsdag den 3. marts 2026
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr.
Dansk
Her tilmelder du dig til det fysiske møde. Hvis du ønsker at deltage online, skal du gå til arr. nr. 365157
IDA Byg og Ingeniører Uden Grænser (IUG) inviterer til et spændende gåhjemmøde, hvor udsendte bygningsingeniør- og arkitektkolleger deler deres oplevelser fra aktuelle projekter i Ukraine og Sierra Leone.
På mødet får du indblik i, hvordan tekniske løsninger udvikles i tæt samarbejde med lokale partnere under meget forskellige vilkår, og hvordan man som udsendt bygningsingeniør til nogle af Jordens mest udsatte områder arbejder med at afstemme brugernes behov, bygherrernes ønsker og det muliges kunst i komplekse projekter.
Du hører om opbygningen af beskyttelsesrum på National University of Shipbuilding i havnebyen Mykolajiv i det sydlige Ukraine. Målet er at skabe trygge og sikre rammer, så de studerende kan vende tilbage til deres uddannelse på trods af krigens trusler. Oplægget handler bl.a. om forståelse af ukrainske byggestandarder og -processer, samt arbejdet med at sikre at projektet matcher universitetets behov og muligheder.
Herefter går turen til Sierra Leone, hvor en skole i den lille landsby Dukono blev ødelagt af en kraftig storm. IUG’s ingeniørteam rejste dybt ind i junglen for at hjælpe landsbyen med at udarbejde en plan for genopbygningen. Projektet giver værdifulde erfaringer med at kommunikere tekniske løsninger på en enkel og forståelig måde, kvalitetssikre arbejdet på afstand og skabe fremdrift i samarbejde med lokale håndværkere og frivillige. Genopbygningen er godt undervejs, og aftenen giver et unikt indblik i processen.
Alle er velkomne, uanset om man er medlem af IDA eller ej.
Program
17.00 Velkomst
Civilingeniør Jesper Kirkeskov, formand, IDA Byg
17.05 Introduktion til Ingeniører Uden Grænser (IUG)
MSc (International Security and Law) Lasse Oszadlik, Emergency Response Coordinator, IUG
17.25 Byggeprojekt i Ukraine
Diplomingeniør Brian Klindrup, næstformand og udsendt, IUG
17.45 Pause
Sandwich og drikkevarer
18.05 Byggeprojekt i Sierra Leone
Diplomingeniør Brian Klindrup, næstformand og udsendt, IUG
18.25 Mursten i Sierra Leone
Cand.arch. Athena Morella, udsendt, IUG
18.45 Aktiv i IUG
MSc (International Security and Law) Lasse Oszadlik, Emergency Response Coordinator, IUG
19.00 Tak for i dag
Civilingeniør Jesper Kirkeskov, formand, IDA Byg
(Illustration gengivet med tilladelse fra Ingeniører Uden Grænser)
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00