Arrangement

Café Society ... på Ordrupgaard

Kunst og fællesskaber i belle époque Paris.

Tilmeldingsfrist: 26. februar 2026 kl. 23.55

Ordrupgaard, Charlottenlund

Fredag den 13. marts 2026

kl. 11.25 - 14.15

375,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Forårscancan på Ordrupgaard? Neej, ikke helt - men i museets nye udstilling inviterer kunstnere som Édouard Vuillard, Pablo Picasso og Vincent van Gogh publikum med ind på de parisiske caféer i årtierne omkring år 1900. 

Her mødtes digtere, forfattere, kunstnere og musikere for at diskutere kunst og dyrke nye fællesskaber, og også nordiske kunstnere såsom Akseli Gallen-Kallela, Anders Zorn, Edvard Munch og J.F. Willumsen flokkedes om de franske etablissementer for at søge netværk og inspiration. Her skildrede de det moderne liv, der hos avantgardens kunstnere erstattede de historiske og mytologiske motiver, der gennem århundreder havde defineret kunsten.  

I udstillingen samles et bredt udvalg af malerier og værker på papir, der undersøger forskellige aspekter af cafékulturen og viser, hvordan caféerne blev centrale samlingssteder, hvor de supplerede de private saloner som demokratiske rum for fællesskab og idéudveksling.  

Efter en omvisning i udstillingen går vi hen i museets café til frokost, og bagefter er der mulighed for på egen hånd at gå rundt på museet, der om fredagen lukker kl. 17.00.

Prisen omfatter entré, omvisning, dagens frokostret (inkl. en vand eller en alkoholfri øl) samt kaffe/te + kage/dessert. For vin eller "almindelig" øl betales et tillæg. Maks. én ledsager. 

PS: Det viste billede af James Tissot med titlen Kunstnernes hustruer er fra 1885 og tilhører Chrysler Museum of Art, Norfolk, Virginia, USA.

PPS: Vi får headset på til omvisningen.

Priser

Ledigt IDA-medlem

375 kr.

Medlem

375 kr.

Seniormedlem

375 kr.

Studiemedlem

375 kr.

Tilvalg

Ledsager

425 kr.

Vin eller Øl (ikke-alkoholfri)

30 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Ordrupgaard
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund

Hvornår

Fredag den 13. marts 2026
kl. 11.25 - 14.15

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 26. februar 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Torsdag den 19. februar 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

0

Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

364266
Login og se tilknyttede filer