Arrangement
Chokolade-grundkursus hos Frellsen i Roskilde
Imponér venner eller familie med dine egne flotte hjemmelavede chokolader!
Tilmeldingsfrist: 19. oktober 2026 kl. 23.55
Frellsen Chokolade Fabriksbutik, Roskilde
Tirsdag den 27. oktober 2026
kl. 14.00 - 16.30
300,00 kr.
Dansk
Grundlæggende Chokolade Kursus
Kom til Frellsen og deltag i den svære kunst at temperere ægte chokolade korrekt så resultatet bliver blankt med et hårdt knæk.
På Frellsens Grundlæggende Chokolade Kursus vil du få mulighed for at dykke ned i den søde verden af chokolade og blandt andet fremstille dine egne fyldte chokolader.
Du vil have mulighed for at stille spørgsmål, få feedback og selvfølgelig vil du også få rig mulighed for at smage på dine egne kreationer.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til nogle timer fyldt med chokolade, læring og ny viden.
Hvad er inkluderet?
Vi arbejder med tre chokolade varianter (mørk-, fløde- og hvid chokolade) samt fremstiller ganache med eller uden alkohol.
Du støber massive chokolader af tempereret chokolade (ca. 440 gr.) samt fyldte chokolader (ca. 290 gr.). Samlet total vægt: ca. 730 gr. som du får med hjem.
Støbeforme og andet udstyr stilles til rådighed samt forklæde hvis du ønsker at benytte dette. Når kurset er gennemført, har du fået mere viden omkring chokolade og grundprincipperne i at fremstille hård og blank, tempereret chokolade.
Kurset er sat til at have en varighed på ca. 2,5 timer.
Der er mulighed for at nyde kaffe, te, varm kakao og koldt vand undervejs.
Bemærk! Vigtigt! Anden praktisk information!
Ankomst skal foregå via Frellsen butikken.
Minimum alder er 14 år.
Adgang kun tilladt for betalende deltagere.
Ankom gerne 5-10 minutter inden kursus-start. Så kan du betragte produktionen fra balkonen og se hvad denne dag byder på.
Trøjer/bluser med lange (hængende ærmer) kan være upraktiske.
Deltagere med langt hår opfordres til at sætte håret op eller anvende hårelastik.
Kurset foregår stående, så sørg for at have komfortabelt fodtøj på 😊
Det er ikke tilladt at deltage i kurset hvis deltagere er smittet med eller bærer en smitsom sygdom fx Roskildesyge, influenza mfl.
OBS! Efter infektion med fx Roskildesyge (NORO-virus) er det tidligst tilladt at deltage på tredjedagen efter symptomer på sygdommen er ophørt.
Har du allergier eller overfølsomhed som er nødvendige for os at kende til, kontakt da venligst nicolai@schiorring.dk
Arrangør: nicolai@schiorring.dk, 20854177
Billede (c): Frellsen
Priser
Ledigt IDA-medlem | 300 kr. |
Medlem | 300 kr. |
Seniormedlem | 300 kr. |
Studiemedlem | 300 kr. |
Tilvalg
Ledsagere, max 2, pr. deltager | 500 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Industrivej 14
4000 Roskilde
Vigtigt! Mødested er i fabriksbutikken.
Hvornår
kl. 14.00 - 16.30