Arrangement

Danmarks Ingeniørakademi 1957 – 1994 - HITEK’s 30 års jubilæum

Teori og praksis i ingeniøruddannelserne gennem næsten 200 år. Hvordan akademiingeniøruddannelsen lagde kimen til DTU’s stærke diplomingeniøruddannelser: En rejse over profileret ingeniørdidaktik og fusion med Ingeniørhøjskolen i København

Tilmeldingsfrist: 1. marts 2027 kl. 23.55

IDA Conference, København V

Onsdag den 17. marts 2027

kl. 14.00 - 18.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Teori og praksis i ingeniøruddannelserne gennem næsten 200 år (Henrik Harnow)

Både etableringen af Danmarks Ingeniørakademi i 1957 og fusionen, der afsluttede uddannelsen i 1993, var omgærdet af diskussioner og overvejelser om forholdet mellem teori og praksis i ingeniør-uddannelserne. Det var der ikke noget nyt i – teori og praksis-diskussionen har fulgt ingeniørerne både da de engelske, praktiske ingeniører dominerede i 1700-tallet, da de skolede ingeniører tog teten i midten af 1800-tallet og fulgt ingeniørmiljøet helt frem til i dag.

Oplægget giver et blik på de strukturelle skift i ingeniøruddannelserne i Danmark gennem næsten 200 år med fokus på den diskussion, der omgærdede DIA, og de argumenter og dynamikker, der har ligget til grund for stærke skift og nye udviklingstræk i ingeniøruddannelserne gennem tiden.

 

Hvordan akademiingeniøruddannelsen lagde kimen til DTU’s stærke diplom-ingeniøruddannelser: En rejse over profileret ingeniørdidaktik og fusion med Ingeniørhøjskolen i København (Martin Vigild)

Efter at DTU blev skabt i 1995 med fusionen af DIA og DTH startede en vigtig fusionsproces, hvor DTU som uddannelsesinstitution skulle finde sin identitet som udbyder af 2 parallelle ingeniøruddannelser, nemlig diplomingeniør- og civilingeniøruddannelsen. Mange scenarier tilbød sig, og udviklingen kunne gå i mange retninger. I dag har DTU en stærk og attraktiv diplomingeniøruddannelse – resultatet af en lang rejse, som blandt andet omfatter udvikling af den internationalt anerkendte CDIO ingeniørdidaktik og fusion med Ingeniørhøjskolen i København.

 

Henrik Harnow er en markant dansk historiker og museumsmand. Han er uddannet cand.phil. i historie fra Odense Universitet (1988) og har en ph.d. i historie fra Københavns Universitet (1996), hvor han blandt andet forskede i dansk ingeniørhistorie. Henrik Harnow har siden august 2021 været direktør for Museum Odense. Han har stor ekspertise inden for teknologi- og industrihistorie og har spillet en central rolle i ledelsen af flere store danske kulturinstitutioner.

Martin Vigild er civilingeniør i teknisk fysik fra DTU og ph. d. i polymerkemi fra KU. Martin Vigild var fra 2009 til 2019 dekan for studiemiljøet samt diplomingeniøruddannelserne og bacheloruddannelserne i teknisk videnskab på DTU, og fra 2020 til 2024 arbejdede han med unges trivsel på de videregående uddannelser som chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Da ministeriet nedlagde trivselsindsatsen, skiftede Martin Vigild til gymnasielærer i Matematik og fysik.

HITEK's 30 års jubilæum falder sammen med 70 året for oprettelsen af Danmarks Ingeniørakademi. I forbindelse med jubilæet udgives bogen "Danmarks Ingeniørakademi 1957 - 1994. Bogen præsenteres på jubilæumsdagen og uddeles gratis til deltagerne.

Du behøver ikke være IDA medlem for at deltage i arrangementet. Tryk på tilmelding og opret dig, så er du tilmeldt arrangementet.

_____________________________________________________


GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsmail. Så går du ikke glip af alle de spændende kurser, konferencer, gå hjem-møder og virksomhedsbesøg, vi afholder hvert år.

TILMELD DIG HER.

Du kan sagtens modtage nyhedsmailen, selvom du ikke er IDA medlem - det er åbent for alle.

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilvalg

Ledsager

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Se mødetavlen

Hvornår

Onsdag den 17. marts 2027
kl. 14.00 - 18.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 1. marts 2027 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 1. marts 2027 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

150

Ledige pladser

32

Arrangør

IDA - Historisk Teknologi, HITEK

Arrangementsnr.

362155
Login og se tilknyttede filer