Arrangement

En spændende rundvisning på Dansk Farmacihistorisk Samling

Oplev lægemidlernes udvikling gennem de sidste 100 år fra apotekshåndværk til moderne industri. Museet demonstrerer apparater og maskiner i funktionsdygtig stand, der viser fremstillingen af lægemidler.

Tilmeldingsfrist: 16. marts 2026 kl. 23.55

Pharmakon A/S, Hillerød

Torsdag den 19. marts 2026

kl. 17.00 - 18.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Farmaci betyder læren om lægemidlers fremstilling og udlevering. I Dansk Farmacihistorisk Samling på Pharmakon i Hillerød kan man få et indblik i farmaciens spændende historie.

Det gamle apotek
Apotekets ekspeditionslokale hed officinet. Her var der opstillet reoler fyldt med krukker og flasker i snorlige rækker. Beholderne var ofte fremstillet af træ, glas, fajance eller porcelæn.
I samlingen ses beholdere, hvoraf de ældste træbøsser er fra midten af 1700-tallet. Porcelænskrukker blev fremstillet frem til 1930’erne, mens apotekerne ophørte med at bruge glasflasker som opbevaringsbeholdere i 1960’erne.

Råmaterialer
Mens de industrielt fremstillede lægemidler er syntetiske produkter, var en stor del af de lægemidler, der blev fremstillet på apotekerne, baseret på råvarer fra plante- eller dyreriget.
De tørrede plantedele blev findelt og skåret i stykker inden den videre forarbejdning.

Laboratorium
I damplaboratoriet fremstilledes større mængder lægemidler baseret på udtræk fra planter. Der var opstillet apparatur til udtrækning samt et dampanlæg til inddampning af udtrækkene til ekstrakter og til fremstilling af frugtsafter. Dampen gjorde opvarmningen skånsom. Der blev også fremstillet destilleret vand i laboratoriet. I samlingen ses kobberapparatur fra forskellige laboratorier.

Lægemiddelformer
Lægemidler har mange former: Piller, tabletter, pastiller, kapsler, stikpiller, øjendråber og injektionspræparater er nogle af de mange lægemiddelformer, der er vist i samlingen.

Tabletmaskiner
Opfindelsen af tabletten gav mulighed for masseproduktion og eksport af lægemidler. I samlingen vises udviklingen af tabletfremstillingen fra håndværk til industri, og det er muligt at få en demonstration af maskinerne.

Lægemidler
Lægemidler har haft afgørende betydning for menneskets grundvilkår. Eksempelvis ændrede antibiotika mulighederne for behandling af infektioner. I samlingen vises et udvalg af lægemidler, som illustrerer udviklingen af lægemidler fra lav- til højteknologiske produkter. 

Rundvisning er gratis og arrangeret i forbindelse med Generalforsamling for Region Nordsjælland. Du kan læse mere og tilmelde dig generalforsamling og spisning på arr. nr. 353041.

Priser

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Pharmakon A/S
Milnersvej 42
3400 Hillerød
Vi mødes foran museet på Pharmakon

Hvornår

Torsdag den 19. marts 2026
kl. 17.00 - 18.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 16. marts 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 16. marts 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

50

Ledige pladser

46

Arrangør

IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

364982
Login og se tilknyttede filer