Arrangement

Esben Dalgaard - Min ven døden

Foredrag præsenteret af Kræftens Bekæmpelse i Frederikshavn og Frederikshavn Teaterforening

Tilmeldingsfrist: 1. november 2026 kl. 23.55

Bella Firenze, Sæby

Torsdag den 21. januar 2027

kl. 16.30 - 20.30

200,00 - 475,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Med afsæt i min egen livs- – og døds – situation forsøger jeg, skuespiller, vært, forfatter og foredragsholder Esben Dalgaard, at blive klogere på døden.

Jeg stiller spørgsmålet, om man ligefrem kan blive venner med døden – og om man bør.

Jeg erkender smertefuldt ærligt, at det livsomvæltende chok vores yngste datter oplevede, da jeg fortalte hende om min alvorlige diagnose, måske kunne have været mindre. Mindre, hvis jeg selv – og vi som familie – havde været bedre til at tale om det eneste livsfaktum, vi med sikkerhed kender: at vi alle skal herfra en dag.

Jeg har døden tæt inde på livet.

Faktisk har jeg snydt den et par gange og været tvunget til at tage et direkte favntag med den. Jeg har beskæftiget mig indgående med temaet gennem DR’s podcastserie Inden vi dør, tv-programmet Min sidste gave og er i 2024 blevet hædret med både Liv & Død-prisen og Kræftens Bekæmpelses Hæderspris.

Men for at forstå døden endnu dybere – og for at insistere på, at vi som danskere kan blive bedre rustet til samtalen om den – har jeg rejst ud for at hente viden hjem. Viden om andre måder at håndtere livets vrangside på. Rejsen har bragt mig rundt i Danmark samt til Mexico, Filippinerne og Japan.

Foredraget rummer derfor perspektiver fra filmede interviews med blandt andre tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler, hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Mørk, hospicechef Winnie Poulsen og Flemming Madsen fra Livsceremonier. Derudover præsenterer jeg klip fra eksistentielle samtaler med mennesker fra de forskellige verdensdele, jeg har besøgt.

Danskerne har et akavet forhold til døden. Forskningen viser, at vi faktisk gerne vil tale om den – men at vi ikke ved hvordan.

Min Ven Døden? er et livsbekræftende og til tider humoristisk foredrag fyldt med åbne spørgsmål. For jeg er lige så klodset og famlende som alle andre.

Der gives ingen endegyldige svar – for hvem kan med hånden på hjertet sige, at de kender døden rigtigt?

Men når foredraget slutter, har vi sammen øvet os. Øvet os i at blive lidt bedre til det, vi gerne vil – men ofte undgår. Nemlig at tale om døden.

Da vores yngste datter stillede mig dette spørgsmål den dag, jeg fortalte hende om min sygdom, ville jeg ønske, jeg havde svaret anderledes.

Jeg ville ønske, vi havde haft et sprog. Et fælles sprog. For så kunne svaret måske have lydt sådan her:

“Skal du dø, far?”

“Ja. Men først skal jeg leve.”


Før foredraget, som er kl. 18.30 i Manegen (Rådhuspladsen 2, 9300 Sæby), mødes vi til spisning på Bella Firenze (900 m fra Manegen). Her får I en hovedret (pizza, pasta, burger, salat, nachos) samt en dessert. Der sendes mail ud et par uger før med valgmuligheder. Billetter udleveres under spisning. 

Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. 1 ledsager. Ikke-medlemmer kan dog deltage til forhøjet pris. 

Prisen er 200 kr for medlemmer, 350 kr for ledsagere og firmamedlemmer samt 475 kr ikke-medlemmer, der ikke er ledsagere. Prisen inkluderer billet, 2 retter samt 1 vand/øl eller 1 gl vin. 

Sluttidspunkt er anslået. 

Har du behov herfor, kan arrangør kontaktes på anbli.ida@gmail.com. Men forvent ikke hurtigt svar, da mails kun læses sporadisk. 

Skulle der være udsolgt, så sæt dig endelig på venteliste, så prøver vi at skaffe flere billetter. 


Foto: Lars H. Lauersen


Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

475 kr.

Firmamedlem

350 kr.

Ledigt IDA-medlem

200 kr.

Medlem

200 kr.

Seniormedlem

200 kr.

Studiemedlem

200 kr.

Tilvalg

Ledsager

350 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Bella Firenze
Krystalgade 2
9300 Sæby

Hvornår

Torsdag den 21. januar 2027
kl. 16.30 - 20.30

Tilmeldingsfrist

Søndag den 1. november 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 4. oktober 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

30

Ledige pladser

28

Arrangør

Kompetenceforum, IDA Nord

Arrangementsnr.

369075
Login og se tilknyttede filer