De fleste er bekendt med den fæle lugt, spildevandets processer kan medføre. Desværre er dette et voksende problem for mange forsyninger. Centraliseringen af spildevandsrensningen og separering af regnvandet betyder, at spildevandet koncentreres og skal transporteres over længere afstande, hvilket fremmer dannelsen af den ildelugtende svovlbrinte. Lugtgenerne ved svovlbrinte er dog langt fra den eneste udfordring, da gassen er både giftig og kan forårsage tæring og korrosionsskader på ledninger, brønde, pumpestationer og renseanlæg. Hvis ikke svovlbrinten eller de dannende processer håndteres effektivt, kan det udgøre en betydelig belastning for miljøet og ikke mindst for økonomien i forsyningsselskaberne.

Denne temadag fokuserer på de kemiske og biologiske processer i vores afløbssystemer, med særlig vægt på svovlbrinte. Gennem dagens oplæg vil vi forsøge at danne et overblik over, hvordan vi bedst kan forebygge og håndtere svovlbrintedannelsen for at minimere dens skadelige virkninger. Dagens oplæg vil dykke ned de nyeste metoder til at måle, modellere og kontrollere svovlbrinte samt dele erfaringer om strategier og teknologier til rensning og beskyttelse af både miljøet og vores infrastrukturs levetid.

Friskt husholdningsspildevand lugter stort set ikke. Det er først når det har været iltfrit noget tid, at der bliver dannet svovlbrinte og andre ildelugtende stoffer. Men hvornår bliver spildevandet så iltfrit, og hvornår begynder der at komme væsentlige problemer? Hvor store bliver problemerne? Og hvad sker der når vi gør forskellige tiltag til bekæmpelse? Hvor meget betonkorrosion får vi, og hvor sker det henne? Dette er nogle af spørgsmålene, som er svære at svare på uden at modellere de biologiske, kemiske og fysiske processer der sker i afløbssystemet. Dette indlæg giver et overblik over processerne og udfordringerne ved svovlbrintedannelse i vores afløbssystemer, samt ikke mindst hvordan disse processer modelleres og evalueres.

 

Hvordan kan vi bedre monitorere H2S-niveauer og undgå de omkostninger, det medfører? Få indsigt i, hvorfor måling af H2S i vand giver en række fordele sammenlignet med luftmålinger. Vi dykker ned i konkrete danske cases, hvor vandmålinger har gjort en forskel, og ser nærmere på kortlægning, dosering, og verificering af ”løsninger”.

Aarhus Vand har oplevet lugt- og korrosionsproblemer i sit kloaksystem, som er blevet forværret af ændringer i spildevandsbehandling og vandforbrugsmønstre. For at håndtere problemerne med svovlbrinte har Aarhus Vand overvåget mængden af sulfid i kloakkerne ved hjælp af forskellige metoder. Traditionelle metoder involverer prøveudtagning, som forudsætter ringe variation i sulfidniveauerne, eller overvågning af svovlbrinte i kloakluften. Disse metoder kan være udfordrende at omdanne til opløst sulfidniveau. I dag er det muligt at foretage kontinuere in-situ målinger af H2S i spildevand ved hjælp af måleudstyr fra Sulfilogger. I denne præsentation diskuterer vi en oplandsdækkende målekampagne ved hjælp af pH- og opløst H2S-gassensorer og fordelene og udfordringerne ved denne tilgang. Vi undersøger også anvendeligheden af de målte data til kalibrering af en kloakprocesmodel, Mega-WATS.

Dette oplæg kigger tilbage på mere end 10 års brug af offerledninger til håndtering af problemer med svovlbrinte. I 2013 blev de første offerledninger anlagt i Danmark. Det var i første omgang hos BlueKolding og hos Vandcenter Syd. Præsentationen indeholder dels et overblik over teorien og metoden bag offerledninger samt detaljerede målinger af offerledningens evne til at omsætte svovlbrinte, gennem nu mere end 10 års drift. Siden 2013 har BlueKolding anlagt omkring 20 systemer, og vi vil dele driftserfaringer med offerledninger, diskutere hvilke udfordringer de giver, vise resultater fra tv-inspektioner og diskutere hvordan man kan estimere levetiden for offerrør under forskellige driftsforhold.

Aarhus Vand, Envidan og PBJ Miljø har i samarbejde udviklet Sulfinizer som et alternativ til de traditionelle metoder, hvor der bl.a. anvendes kemi, og som oftest er relativt omkostningstunge. Sulfinizer fjerner ved hjælp af muslingeskaller svovlbrinte fra afløbssystemet. Vi kigger nærmere på Sulfinizeren herunder konstruktion, opbygning og funktion samt effektivitet, performance og driftserfaringer fra et anlæg opstillet ved Astrup Kirke (syd for Aarhus). Slutteligt ser vi på levetider, anlægs- og driftsøkonomi ved anlæggene.

I dette indlæg sættes der fokus på nye metoder og strategier til håndtering af svovlbrinte og de heraf afledte problemer i afløbssystemer. Allerede i 1988 udgav Miljøstyrelsen projektrapporten ”Svovlbrintedannelse og -kontrol i trykledninger”, som dels beskrev baggrunden for problemerne og som også gennemgik en række metoder til bekæmpelse af svovlbrinte. Mange af de metoder som anvendes i dag, var allerede beskrevet dengang. Metoderne er dog sidenhen blevet forbedret med bl.a. nye styringsredskaber.

Oplægget vil præsentere nye lovende teknologier til kontrol/håndtering af svovlbrinte i spildevand – herunder elektrokemiske metoder og nye kemikalier. Oplægget vil vise nye resultater fra igangværende eller netop afsluttede forskningsprojekter herhjemme og fra udlandet.