Arrangement

Forårssøndag på Ruths Hotel i Skagen

Start foråret med søndagsfrokost og netværk på Ruths Hotel i Skagen. Efter frokosten er der indendørs- og udendørs rundvisning, gåtur og storytelling om Ruths Hotel og livet i Gl. Skagen. Vi slutter af i pejsestuen med kaffe og kage.

Tilmeldingsfrist: 19. marts 2026 kl. 23.55

Ruths Hotel, Skagen

Søndag den 19. april 2026

kl. 11.55 - 16.00

450,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Program for forårssøndag i Skagen:

Ankom til Skagen i god tid og i gode sko, og få mest muligt ud af dagen og den smukke natur. Parker ved Ruths Hotel, redningshuset eller i gaderne omkring Ruths Hotel. Måske er I til et friskt dyp i Vesterhavet bag ved hotellet eller ved Solnedgangsstranden. Eller en gåtur i den smukke plantage lige syd for byen. 

Den officielle del af programmet starter kl. 12:00, hvor vi mødes i Ruths Brasserie, Hans Ruthsvej 1, Gl. Skagen, 9990 Skagen.

Her netværker vi først over en skøn frokostret i Ruths Brasserie. 

Vælg imellem følgende retter ved tilmelding:
1. Skagenfisk m. lækker tilbehør
2. Michauds Tartar m. salat & pommes frites

Hvis allergier eller ønsker om vegetar eller vegansk mad så skriv det ved tilmelding.

Kl. 13:30 bliver vi mødt af den passionerede og ikoniske receptionist Jan Ludvigsen som vil vise os rundt på hotellet indendørs og udendørs med spændende storytelling undervejs. Startende i Dagmar-salen fortælles historien om Ruths Hotel. Fremvisning af et værelse samt wellness og restauranter. Ved kirkegården fortælles historien om JPS. Turen fortsætter til strandhotellet og herefter via Stranden til Fellen. Turen afsluttes henover Sømærket med udsigt over Gl. Skagen

Ca. kl. 15:00 netværkes over kaffe/te og kage i pejsestuen.

Kl. 16.00 slutter den officielle del af arrangementet. Det er stadig muligt at blive og hygge på hotellet, gå tur i området eller tage en tur ind til Skagen efterfølgende. 

Det er muligt at tilmelde 1 ledsager til dette arrangement pr. IDA medlem.

Prisen inkluderer frokostret m. vand/danskvand, storytelling og kaffe/te og kage i pejsestuen. Yderligere drikkevarer kan tilkøbes på dagen. 

Hvis spørgsmål eller allergier så kontakt Lise Grevenkop-Castenskiold på tlf. 22234302.

Hvis nogen skulle ønske at ankomme allerede lørdag eller blive til mandag, så kan man ringe eller e- maile til receptionen på Ruths Hotel og spørge Jan og Nichlas om et godt IDA tilbud på en overnatning med den skønneste morgenmad inkluderet.  

Priser

Medlem af arrangør

450 kr.

Ledigt IDA-medlem

450 kr.

Medlem

450 kr.

Seniormedlem

450 kr.

Studiemedlem

450 kr.

Tilvalg

Ledsager

450 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Ruths Hotel
Hans Ruths Vej 1, Gl. Skagen
9990 Skagen
Brasseriet

Hvornår

Søndag den 19. april 2026
kl. 11.55 - 16.00

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 19. marts 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Torsdag den 19. marts 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

24

Ledige pladser

0

Arrangør

Vendsyssel Afdeling, IDA Nord

Arrangementsnr.

364558
Login og se tilknyttede filer