Arrangement

Fra DSP til DIY – Byg fremtidens aktive højttalere

Hvordan designer man en højttaler, hvor hele signalvejen er digital – fra musikken på mobilen til lyden fra højttaleren?

Tilmeldingsfrist: 24. november 2026 kl. 12.00

IDA huset Aalborg, Aalborg

Onsdag den 25. november 2026

kl. 17.00 - 20.30

0,00 - 300,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Hvordan designer man en højttaler, hvor hele signalvejen er digital – fra musikken på mobilen til lyden fra højttaleren? Hvilke fordele giver aktiv deling med DSP, og hvordan bygger man en højttaler, der både leverer høj lydkvalitet, lang batteritid og stor fleksibilitet? Og hvordan får man et æstetisk design som tiltaler omgivelserne og har høj WAF (Wife Acceptance Factor)?

Til dette arrangement tager Mikael Dich fra LIAB os med bag kulisserne i udviklingen af virksomhedens trådløse og batteridrevne højttalerplatform. Med udgangspunkt i et konkret produkt gennemgås de tekniske løsninger, arkitekturen og de erfaringer, der er gjort under udviklingen. Vi kommer blandt andet omkring:

  • Typer af højttalere: fra de billigste til de dyreste.
  • Bekvemmelige højttalere som lyder godt.
  • Numerisk simulering af lydfelter fra forskellige højttalere.
  • Digital signalbehandling (DSP) og aktiv deling.
  • Bluetooth, I²S og den digitale signalvej.
  • Klasse-D forstærkere og effektiv strømstyring
  • Systemdesign og embedded software.
  • Erfaringer fra udvikling af et kommercielt audio-produkt.

Der bliver vist flotte animeringer af lydfelter og demonstrationer af systemet i praksis, hvor du kan opleve, hvordan DSP anvendes til blandt andet delefiltre, EQ og lydoptimering.


Arrangementet henvender sig til elektronikingeniører, software- og embedded-udviklere, studerende, makers og alle med interesse for audio, DSP og udvikling af moderne højttalersystemer. Uanset om du arbejder professionelt med elektronik eller bygger dine egne højttalere i fritiden, får du et spændende indblik i teknologien bag næste generation af aktive højttalere.

Der vil under arrangementet være sandwich og drikkevarer.

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

300 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA huset Aalborg
Vestre Havnepromenade 9, 3. Sal
9000 Aalborg

Hvornår

Onsdag den 25. november 2026
kl. 17.00 - 20.30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 24. november 2026 kl. 12.00

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 24. november 2026 kl. 12.00

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

30

Ledige pladser

28

Arrangør

Elektronik- og IT-Gruppen, IDA Nord

Arrangementsnr.

369387
Login og se tilknyttede filer