Arrangement

Fuhlendorff Hverdagshelt i Galaksen Værløse

Der er det der øjeblik, ikke? Hvor du indser, at lægen er yngre end dig. Politibetjenten, der stopper dig, begyndte i folkeskolen, da du selv gik ud. Og en fra din gamle klasse er blevet noget så gammelt og støvet som minister. Hvornår blev jeg den gamle?

Tilmeldingsfrist: 28. november 2026 kl. 23.55

Kulturhuset Galaksen, Værløse

Fredag den 5. marts 2027

kl. 19.00 - 22.30

450,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Forresten… der er jo ikke nogen, der læser de her tekster, vel? Lad os være ærlige. Hvis du er endt her, så har du allerede besluttet dig for, om du vil se showet. Ingen har nogensinde læst en tekst og tænkt: “Jeg var egentlig ligeglad med ham, men hold kæft en fængende beskrivelse. Lad os købe den billet.” Men nu er du her, så vi kan lige så godt fortsætte.

Det startede med Det er sjovt. Så kom Ærligt talt. Og nu slutter trilogien med Hverdagshelt. Ingen budskaber. Ingen rød tråd. Ingen “rejse”. Jeg gider ikke lære jer noget, for jeg vil bare have, vi griner.

Showet handler om det. Om at være far og blande sig i opdragelsen… inde fra sengen. Ikke fordi jeg er særligt engageret, men fordi ungernes råben vækkede mig. Om at leve hele sit datingliv gennem de unge kollegaers Tinder-historier. Om at høre en ung fyr præsentere løsningen på verdens problemer, mens man bare sidder og tænker: “Det har vi prøvet. Det virkede heller ikke dengang.”

Nå… læser du stadig? Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Imponerende.

Det handler også om ugens bedste øjeblik: Køreturen hjem fra en fest, hvor man sammen med sin kone evaluerer alle de andre gæster. Og om at være den familie på vejen, der råber allerhøjest ad sine egne børn.

For sandheden er, at vi alle sammen troede, vi skulle være superhelte. Og se os nu. En flok mænd i Crocs, hvis største drøm er ti minutters uforstyrret fred på toilettet. Ikke Batman. Ikke Spider-Man. Bare en helt almindelig fyr, der er for træt til at redde verden, men som alligevel gør sit bedste for at passe på dem, han elsker.

Du er her stadig? Hold da op. Jeg går ud fra, at du også læser IKEA-manualen hele vejen igennem, før du går i gang? Den slags mennesker har jeg respekt for.

Måske er det i virkeligheden det, en hverdagshelt er.

Tidsplan

Kl. 19:00 Spisning inkl. 1 genstand i caféen.

Kl. 20:30 Showet starter.

IDA-ansvarlig Susanne Edemann, M: 2292 1962, står klar med billetter til venstre for indgangen i Galaxen fra kl. 18:30.

Priser

Ledigt IDA-medlem

450 kr.

Medlem

450 kr.

Seniormedlem

450 kr.

Studiemedlem

450 kr.

Tilvalg

Ledsager

550 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Kulturhuset Galaksen
Bymidten 48
3500 Værløse

Hvornår

Fredag den 5. marts 2027
kl. 19.00 - 22.30

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 28. november 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Fredag den 20. november 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

24

Ledige pladser

22

Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

369014
Login og se tilknyttede filer