Arrangement
Fuld fart frem i livet - IDA aften (for kvinder) i Odense.
IDA ManifiQue inviterer til en levende og energifyldt aften i Odense med Soulaima Gourani og Henrik Lesley. De to vender om på alt det, vi ved om trivsel, stress og præsentation. Kom og hør hvordan man kan trives med fuld fart frem.
Tilmeldingsfrist: 22. oktober 2026 kl. 23.55
Magasinet, Odense C
Mandag den 23. november 2026
kl. 18.30 - 21.00
175,00 kr.
Dansk
Arrangementet er kun åbent for IDA ManifiQue medlemmer. Læs mere om det spændende netværk her (https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/regionale-faellesskaber/ida-manifique) og om hvordan du kan være med som kvindelig STEM’er.
Vi mødes i forhallen senest kl. 18.30 til netværk og et glas vin/vand/øl inden foredraget går i gang kl. 19.00. Kontaktperson er Britta, mobil 2268 0240. Kig efter Britta´s sorte IDA-jakke eller ring 2268 0240 hvis du ikke lige kan finde os.
Vi har reserveret 20 gode billetter gennem Original Talks, som har sat arrangementet op. Vær opmærksom på, at tilmelding (og evt. afbud) skal ske senest den 22. oktober 2026 kl. 23.55.
Det foregår i Magasinet, som ligger lige midt i Odenses latinerkvarter i en af de gamle industribygninger, der var en del af Brandts Klædefabrik. 1,1 km fra Banegården, og der er forskellige parkeringshuse tæt på Magasinet.
Aftenens indhold:
Er du træt af råd om at sætte farten ned, når alt i dig vil frem?
Slip bremsen med Soulaima Gourani og Henrik Leslye, når de vender op og ned på alt, hvad vi ved om trivsel, stress og præstation. Med en skøn forening af humor, forskning og engagerende nærvær giver de opskriften på at trives med fuld fart frem – så du får det hele med af livet!
Retning, mening og energi:
Dette foredrag er for dig, der savner den energiske, fokuserede og levende udgave af dig selv. Med et nyt blik på hjernen, hverdagen og arbejdslivet får du en praktisk, forskningsbaseret metode til at få energien tilbage – og samtidig være ambitiøs, mentalt klar og i fuld bevægelse.
Du kan se frem til at få konkrete værktøjer til:
• at slippe bremsen – og trives med at ville meget i livet
• at finde retningen for dit liv
• at finde energien, så du er skarp om dagen og har overskud om aftenen
De to foredragsholdere har vidt forskellige erfaringer: Psykolog Henrik Leslye, der trods alle gode gængse råd selv blev ramt af udbrændthed, og iværksætter Soulaima Gourani, der arbejder +80 timer om ugen og trives. Glæd dig til at høre hvordan det kan lade sig gøre.
Soulaima Gourani har tidligere arbejdet for globale giganter som Hewlett-Packard og A.P. Møller Maersk og er rådgiver for nogle af verdens største virksomheder. Derudover er hun forfatter og sidder i en række bestyrelser og meget mere.
Henrik Leslye er cand.psych., aut. klinisk psykolog samt rådgiver, underviser, foredragsholder og forfatter.
Vi ses!
IDA ManifiQue kontaktperson på aftenen: Britta Mejer Kristensen, 2268 0240.
Priser
Medlem af arrangør | 175 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Farvergården 19
5000 Odense C
1,1 km fra Banegården, og desuden er der flere parkeringshusse i nærheden.
Hvornår
kl. 18.30 - 21.00