Arrangement
Giant Steps hylder Balanchine og Wheeldon med ren og kraftfuld dans - Gamle Scene - Kongelige teater
Giant Steps byder i denne sæson på to af George Balanchines absolutte hovedværker, Apollon og Symfoni i C. Og så tager Christopher Wheeldon i balletten Corybantic Games stafetten videre. Vi sidder på Parket Række 4 - 6
Tilmeldingsfrist: 22. marts 2026 kl. 23.55
Gamle Scene, Det kongelige Teater, , København K
Onsdag den 3. juni 2026
kl. 19.15 - 22.30
480,00 kr.
Dansk
Apollon er et af George Balanchines mest berømte værker. Den er koreograferet i 1928, men på trods af sine næsten 100 år er den stadig helt moderne i sit udtryk. Apollon er den græske gud for musik og digtning, og i balletten danser tre af hans muser for ham: først Kalliope, som repræsenterer poesien, dernæst Polyhymnia, muse for mimen, og til sidst Terpsichore, der er dansen. Men naturligvis er det Terpsichore, som vinder hans hjerte.
Corybantic Games er skabt af Christopher Wheeldon i 2018 som fejring af 100-året for den store amerikanske komponist Leonard Bernstein. Wheeldon har fundet temaet til sin højenergiske ballet i den græske mytologi, hvor korybanter var de krigeriske og dæmoniske dansere, der hyldede den antikke frugtbarhedsgudinde Kybele.
Symfoni i C fra 1947 er en overdådig trinopvisning af ren klassicistisk dans, og den opfylder til fulde Balanchines berømte sentens om, at man i hans værker skal kunne se musikken og høre dansen. Symmetri, balance og harmoni er ingredienserne, og hver sats danses af et hovedpar samt solister og korps, der alle forenes i den brusende finale.
Anbefalet fra 8 år
Forventet varighed: 2 time(r) og 25 minutter inkl. 2 pauser
____________________________________________________________
IDA Ansvarlig: Marie Louise Esbech - tlf 28 43 24 26
Forestillingen starter kl 20 og der er gratis introduktion kl 19:30
Vi mødes indenfor hovedindgangen kl 19:15 på Gamle Scene hvor jeg uddeler billetter.
Jeg sender en email ud et par dage før med info
Vi sidder på Række 4-6 på parket. Gode pladser
Priser
Ledigt IDA-medlem | 480 kr. |
Medlem | 480 kr. |
Seniormedlem | 480 kr. |
Studiemedlem | 480 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 580 kr. |
Ung op til 25 år | 380 kr. |
Børn op til 12 år | 330 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kongens Nytorv 9
1050 København K
Hvornår
kl. 19.15 - 22.30