Arrangement

Hands on ledelse af implementering - mellem snak og handling

Hvorfor er det så svært at implementere noget? Og findes der en opskrift på, hvordan man lykkes med en implementering? Hvordan gør man i praksis? Det prøver vi af på denne workshop, som holdes i forlængelse af online møde i april måned.

Tilmeldingsfrist: 22. maj 2023 kl. 12.00

IDA Conference, København V

Mandag den 22. maj 2023

kl. 17.00 - 20.30

50,00 kr. - 200,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

IDA Lederforum Hovedstaden går i dette 2 delte arrangement tæt på implementering og ledelse af heraf. Det gør vi i samarbejde med bogaktuelle Søren Obed Madsen fra Universitetet i Sørøst-Norge og tidligere CBS i København. Søren vil med udgangspunkt i teorier og modeller hjælpe os med at se og forstå implementering som en generisk proces, der kan ses i fem dimensioner, og herigennem udvikle vores sprog for implementering og bevidsthed om handlingsmulighederne ved implementering. 

Implementering indeholder således i Søren Obed Madsens perspektiv både: 

  • En oversættende dimension, hvor det der skal implementeres, tilpasse egen aktuel kontekst 
  • En instrumentel dimension, hvor det er enkelt at implementere, og alle ved, hvad de skal gøre 
  • En fortolkende dimension, hvor implementering i højere grad handler om at skabe mening med det, der skal implementeres 
  • En legitimerende dimension, der er præget af skuespil, fordi det handler om at skabe legitimitet 
  • En politisk dimension, hvor implementering fører til forhandlinger og kompromiser. 

Søren vil også komme med bud på, hvad man som ansvarlig for implementering eller som deltager i implementeringsprocesser og forløb skal være opmærksom på, når implementering foregår i en kontekst præget af magt, skuespil, fortolkning, rationalitet og oversættelser.  

Kongstanken i dette arrangement er, at hvis implementering skal lykkes, så kræver det en bevidsthed omkring implementeringens dimensioner, hvilket er det, vi her skal beskæftige os med og arbejde med. 

Det 2 delte arrangement er en kombination af et onlinemøde og en fysisk workshop, hvor der tages afsæt i Søren Obed Madsens bog og forskning i implementering, forandringer og strategiprocesser strategier i offentlige, private og NGO-organisationer.  

Du får inspiration og værktøjer/metoder, som du kan tage med hjem og bruge praktisk i din virksomhed eller organisation. Det 2 delte arrangement forløber over 2 aftener, og den største læring forventes at ske for dig, hvis du deltager i begge dele af arrangementet. Arrangement delene afvikles på følgende datoer: 

  • Del 1: tirsdag den 18. april 2023, kl. 17-19, webinar/onlinemøde - Tilmeld dig her
  • Del 2. mandag den 22. maj 2023, kl. 17-20:30: workshop med fysisk fremmøde IDA København 

Webinar og workshop tager afsæt i bogen ” Implementering: Mellem snak og handling” fra december 2022. Bogen, der er på dansk, kan bestilles via samfundslitteraturs hjemmeside.  

Der henvises også til andre nyere bøger om emnet på webinaret og workshop. 

Specielle behov eller spørgsmål omkring arrangementet kan rettes til arrangør Søren Brønchenburg. 

Del 2: Workshop

15 min: intro og rammesætning 

30 min: At få et sprog for implementering: Hvad skal man være opmærksom på ved forandringer og implementering i din egen organisation? 

45 min: Case: hjælpe organisation x med at lykkedes med implementeringen – gruppearbejde 

15 min: Pause og networking 

30 min: Plenum drøftelse af løsningsmodeller ift. case 

30 min: Implementeringslab: Løsninger ift. udfordringerne ved implementering i din organisation 

45 min: Q&A ift. implementering og take aways ift. egen organisation samt networking 

Målgruppe: Onlinemødet og den fysiske workshop relevant for ledere på alle niveauer, programledere og projektledere med ansvar for forandrings- og implementeringsprocesser og -projekter, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med implementering i private, offentlige og NGO-organisationer.  

Udbytte: Udbytte af onlinemødet og den fysiske workshop er, at du opnår indsigt i: 

  • Hvad er implementering? 
  • Hvordan foregår implementering? 
  • Hvornår er noget implementeret? 
  • Hvordan du kan arbejde med at skabe ejerskab i implementeringsprocessen og få ledere og medarbejdere til at handle  
  • Indblik i hvilke typer af udfordringer, der er ved arbejdet med implementering i forskellige situationer og kontekster  
  • Konkrete ideer til hvordan du kan bruge læring fra ” Implementering: Mellem snak og handling” i virksomhedens eller organisationens arbejde med implementering.  
  • Få mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål du måtte have om brugen af metoder og værktøjer bag ” Implementering: Mellem snak og handling” i praksis.  

Om Søren Obed Madsen: 

Søren Obed Madsen, cand.scient.pol og ph.d. er lektor på Universitetet i Sørøst-Norge på Institut for Business, Strategy and Political Sciences, samt ekstern lektor på CBS og DTU, hvor han forsker og underviser i strategi, strategisk ledelse og implementering. Han har tidligere arbejdet som analytiker, konsulent og strategirådgiver, og har de sidste 20 år arbejdet med rådgivning, uddannelse, strategier og analyser i både offentlige og private og non-profit organisationer. Søren er forfatter til bogen "Implementering: Mellem snak og handling" og har skrevet artikler om strategi, ledelse, implementering og oversættelse. 

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

200 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

100 kr.

Firmamedlem

100 kr.

Medlem af arrangør

100 kr.

Ledigt IDA-medlem

50 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

50 kr.

Studiemedlem

50 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Hvornår

Mandag den 22. maj 2023
kl. 17.00 - 20.30

Tilmeldingsfrist

Mandag den 22. maj 2023 kl. 12.00

Afmeldingsfrist

Fredag den 12. maj 2023 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

16

Arrangør

IDA Lederforum Hovedstaden

Medarrangør

IDA Proces
IDA Lederforum

Arrangementsnr.

349039
Login og se tilknyttede filer