Online Arrangement
Ledelse af implementering - mellem snak og handling
Hvorfor er det så svært at implementere noget? Hvad vil det egentlig sige at implementere? Hvornår forandringsledelse og hvornår ledelse af implementering? Og findes der en opskrift på, hvordan man lykkes med en implementering?
Tilmeldingsfrist: 18. april 2023 kl. 16.00
Webinar
Tirsdag den 18. april 2023
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr.
Dansk
IDA Lederforum Hovedstaden går i dette 2-delte arrangement (der afholdes også et fysisk møde efterfølgende som du har mulighed for at deltage i) tæt på implementering og ledelse heraf. Det gør vi i samarbejde med bogaktuelle Søren Obed Madsen fra Universitetet i Sørøst-Norge og tidligere CBS i København. Søren vil med udgangspunkt i teorier og modeller hjælpe os med at se og forstå implementering som en generisk proces, der kan ses i fem dimensioner, og herigennem udvikle vores sprog for implementering og bevidsthed om handlingsmulighederne ved implementering.
Implementering indeholder således i Søren Obed Madsens perspektiv både:
- En oversættende dimension, hvor det der skal implementeres, tilpasse egen aktuel kontekst
- En instrumentel dimension, hvor det er enkelt at implementere, og alle ved, hvad de skal gøre
- En fortolkende dimension, hvor implementering i højere grad handler om at skabe mening med det, der skal implementeres
- En legitimerende dimension, der er præget af skuespil, fordi det handler om at skabe legitimitet
- En politisk dimension, hvor implementering fører til forhandlinger og kompromiser.
Søren vil også komme med bud på, hvad man som ansvarlig for implementering eller som deltager i implementeringsprocesser og forløb skal være opmærksom på, når implementering foregår i en kontekst præget af magt, skuespil, fortolkning, rationalitet og oversættelser.
Kongstanken i dette arrangement er, at hvis implementering skal lykkes, så kræver det en bevidsthed omkring implementeringens dimensioner, hvilket er det, vi her skal beskæftige os med og arbejde med.
Det 2 delte arrangement er en kombination af et onlinemøde (del 1) og en fysisk workshop (del 2), hvor der tages afsæt i Søren Obed Madsens bog og forskning i implementering, forandringer og strategiprocesser strategier i offentlige, private og NGO-organisationer. Du kan tilmelde dig workshoppen, del 2, her: Tilmeld dig her
Du får inspiration og værktøjer/metoder, som du kan tage med hjem og bruge praktisk i din virksomhed eller organisation. Det 2 delte arrangement forløber over 2 aftener, og den største læring forventes at ske for dig, hvis du deltager i begge dele af arrangementet.
Webinar og workshop tager afsæt i bogen ”Implementering: Mellem snak og handling” fra december 2022. Bogen, der er på dansk, kan bestilles via samfundslitteraturs hjemmeside.
Specielle behov eller spørgsmål omkring arrangementet kan rettes til arrangør Søren Brønchenburg .
Program - Onlinemøde på 2 timer (del 1):
- Kl.17:00: Introduktion v. Søren Obed Madsen: At arbejde med og lede implementeringer
- Kl.17:15: Anbefalinger til hvordan strategiske ambitioner og prioriteringer omsættes i praksis, bl.a. anbefalinger og ting, der skal overvejes i strategirealisering
- Kl.17:45: Break out: refleksion og dialog om implementering ift. at arbejde med implementering i egen organisation
- Kl.18:00: Pause
- Kl.18.10: Case: Den nye strategi fra topledelsen
- Kl. 18:20: Break out: hvilke spørgsmål rejser oplægget og casen?
- Kl. 18:40: Q&A hvis du vil vide mere og afrunding
- Kl.19:00: Tak for i dag
Udbytte af onlinemødet og den fysiske workshop er, at du opnår indsigt i:
- Hvad er implementering?
- Hvordan foregår implementering?
- Hvornår er noget implementeret?
- Hvordan du kan arbejde med at skabe ejerskab i implementeringsprocessen og få ledere og medarbejdere til at handle
- Indblik i hvilke typer af udfordringer, der er ved arbejdet med implementering i forskellige situationer og kontekster
- Konkrete ideer til hvordan du kan bruge læring fra ” Implementering: Mellem snak og handling” i virksomhedens eller organisationens arbejde med implementering.
- Få mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål du måtte have om brugen af metoder og værktøjer bag ” Implementering: Mellem snak og handling” i praksis.
Om foredragsholder:
Søren Obed Madsen, cand.scient.pol og ph.d. er lektor på Universitetet i Sørøst-Norge på Institut for Business, Strategy and Political Sciences, samt ekstern lektor på CBS og DTU, hvor han forsker og underviser i strategi, strategisk ledelse og implementering.
Han har tidligere arbejdet som analytiker, konsulent og strategirådgiver, og har de sidste 20 år arbejdet med rådgivning, uddannelse, strategier og analyser i både offentlige og private og non-profit organisationer.
Søren er forfatter til bogen ”Implementering og har skrevet artikler om strategi, ledelse, implementering og oversættelse.
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Download vejledning Deltag i et Microsoft Teams webinar eller møde - via App eller Teams klient.
Det er ikke tilladt at dele hverken linket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af mødet/webinaret.
Arrangør: IDA, Ingeniørforeningen.
Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke her, https://mit.ida.dk/samtykker
Når du er tilmeldt som deltager på dette webinar, vil du også automatisk modtage info om næste webinar indenfor samme fagområde.
Priser
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Deltag via pc, tablet, smartphone
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
IDA Lederforum