Webinar

Hjernegymnastik: Positiv anstrengelse og mental skarphed - webinar

Få inspiration til at booste dine kognitive evner, forebygge sygdomme og forbedre din mentale sundhed. Opdag, hvordan du med små ændringer i dagligdagen kan skabe store resultater.

Webinar

Mandag d. 24. februar 2025

Kl. 19:00 - 20:00

Gratis

 

BeskrivelseLink kopieret

Kom med på en rejse gennem menneskets fantastiske hjerne, baseret på Kamilla Miskowiak og Charlotte Koldbyes bog Hjernegymnastik. Her udforsker vi, hvordan du kan holde din hjerne skarp og sund gennem hele livet, og hvordan mental træning kan udvikle dine kognitive evner.

Hvad vil vi gennemgå?

  • Barndommen: Hvordan skabes og udvikles de tidlige neurale forbindelser? Vi ser på, hvordan leg, sprog og følelser former barnets hjerne.
  • Voksenlivet: Hvilke mekanismer påvirker din mentale skarphed, og hvordan kan vi forbedre den? Her vil vi præsentere forskningen bag kognitiv fitness og plasticitet.
  • Alderdommen: Hvordan beskytter vi hjernen mod neurodegenerative sygdomme og holder den i topform hele livet?
Hvad får du ud af det?
  • Klarhed omkring din hjernes sundhed: Få indsigt i, hvordan din mentale tilstand kan trænes og vedligeholdes.
  • Praktiske værktøjer: Lær enkle øvelser og strategier for at booste din kognitive fitness.
  • Forståelse af hjernens plasticitet: Hvordan små ændringer i din dagligdag kan skabe store resultater.

Hvem er det for?
Foredraget henvender sig til alle, der ønsker at forstå deres hjerne bedre - fra unge voksne, der vil optimere deres fokus og læring, til ældre, der søger at bevare deres mentale skarphed.

Oplægsholderne
Kamilla Miskowiak er professor i kognitiv neuropsykiatri. Hun har en medicinsk doktorgrad fra Københavns Universitet og en PhD i psykologi fra Oxford University. Hun forsker i hjernens plasticitet, hukommelse og kognitive funktioner. Hun arbejder med innovative metoder til at forbedre kognitive funktioner og livskvalitet, herunder EPO-hormonets effekter, kunstig højdetræning og brug af en virtual reality i kognitiv træning. Kamillas forskning sigter mod at forbedre mental sundhed og gøre avanceret viden anvendelig i hverdagen.

Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist og forfatter med over 20 års erfaring i at formidle naturvidenskab. Hun har arbejdet hos DR, Radio 24syv og Experimentarium hvor hun har specialiseret sig i at gøre komplekse emner tilgængelige og engagerende. Hun har udgivet anerkendte bøger som Mig og min hjerne samt biografien Niels Bohr - Det beskedne geni. Hun er kendt for sin evne til at formidle videnskab på en måde, der både oplyser og inspirere, hvilket gør hende til en markant stemme inden for dansk videnskabsformidling.

Samarbejdet
Sammen har Kamilla og Charlotte skrevet Hjernegymnastik, som forener videnskabelig indsigt med praktiske råd. Bogen viser, hvordan man kan styrke sin hjerne gennem hele livet og gør viden om mental sundhed tilgængelig og anvendelig for alle.


Webinaret optages og link til optagelsen sendes til alle tilmeldte 3-4 arbejdsdage efter afholdelsen. Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.



Tilmeldingsprocedure: 
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.

Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.


 

Praktisk InfoLink kopieret

Hvor

Webinar

Deltag via pc, tablet, smartphone


Hvornår

Mandag d. 24. februar 2025

Kl. 19:00 - 20:00


Pris

Ledig

0 kr.

IDA-medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 24. februar 2025

Kl. 15:00


Antal pladser

1600


Ledige pladser

263

Arrangementsnr.

358381


Arrangør

IDA


Medarrangører

AVU, IDA Sjælland

Kompetenceforum, IDA Fyn

KompetenceForum, IDA København

Kompetenceforum, IDA Nord

KompetenceForum, IDA Nordsjælland

Kompetenceforum, IDA Syd

Kompetenceforum, IDA Vestjylland

Kompetenceforum, IDA Østjylland

Kurser for studerende

Online studieevents


Dokumenter på Mit IDA

Filhenvisningen fejlede.
Prøv at genindlæse siden.