Arrangement
IDA SKOVROCK 2026 med GNAGS
Skovrock kommer tilbage i 2026 i de vante smukke rammer i Skovdalen, så glæd jer til store musikoplevelser.
Tilmeldingsfrist: 31. maj 2026 kl. 23.55
Skovdalen Aalborg, Aalborg
Fredag den 19. juni 2026
kl. 18.30 - 23.00
150,00 kr.
Dansk
Vi har sikret os billetter til Skovrock 2026 til EARLY BIRD-pris. Du kan nu købe til langt under halv pris i forhold til prisen på billetter til koncerter, hvis det købes i det nye år - så slå til med det samme, mens muligheden er der.
GNAGS GENSTARTER – STOR FESTIVALTOUR SOMMEREN 2026
GNAGS har altid været mere end et band – det er et fællesskab, en puls, en del af danskernes
lydspor gennem generationer.
Og musikken lever videre.
Peter A.G. har allieret sig med GNAGS’ gamle rytmemand, Mads Michelsen – og sammen
genstarter de GNAGS. Ikke som et farvel til fortiden, men som en fortsættelse af den.
GNAGS i den klassiske udgave fra Aarhus i 80´erne. Hvor melodi og rytme spiller sammen i
GNAGS´ helt personlige musikalske udtryk, der har vakt så megen genklang i den danske
folkesjæl.
Med en energisk festival-tour i sommeren 2026 vender GNAGS tilbage til scenerne – stærkere,
friere og mere levende end nogensinde. Publikum kan se frem til et forrygende lyd- og lysshow,
specialdesignet til de danske festivaler. Der bliver ikke sparet på noget, for som de
siger: ”GNAGS er noget vi har sammen med publikum”.
Det bliver en rejse gennem årtier af musikalsk udvikling – fra pop og folkrock til reggae,
verdensmusik og funk – leveret med den varme, kant og fællesskabsfølelse, der har gjort GNAGS
til et nationalt klenodie.
GNAGS – FAKTA & HISTORIE
• Grundlagt: 1966 i Aarhus af brødrene Jens G. Nielsen og Peter A.G. Nielsen
• Oprindeligt navn: Those GNAGS
• Første album: På Vej (1973)
• Antal studiealbums: 24
• Musikalsk rejse: Fra 60’ernes pop og kopimusik, over 70’ernes folkrock og politiske
budskaber, til 80’ernes rytmiske revolution med reggae og verdensmusik
• Roskilde Festival: GNAGS har stået på den legendariske Orange Scene hele 12 gange –
mere end noget andet dansk band
• Internationalt aftryk: GNAGS har turneret i Europa, Indien, Afrika og Mellemamerika – og
bevist, at dansk musik kan tale til verden
GNAGS LIVE SOMMEREN 2026 bliver en fejring af historien, musikken og fællesskabet – i samme
ånd, som altid.
Vi mødes på plænen overfor indgangen langs gangstien ved P-pladsen i nærheden af "De Hvide Hoveder". Her står en IDA-person med f.eks. et IDA-skilt eller et IDA-logo på tøjet. Det er også her billetterne udleveres, mens vi nyder en sandwich og noget at drikke, alt dette inkluderet i prisen. Drikkevarer under koncerten er ikke inkluderede.
Der plejer at være et opvarmningsband, inden hovednavnet går på, men dette er endnu ikke offentliggjort. Opvarmningsbandet vil i så fald går på kl. 20, og GNAGS noget tid efter.
Mødetidspunktet er fastsat ud fra, at koncerten starter kl. 20:00. Tag evt. tæpper med til at sidde på, og da det er et udendørs arrangement, så husk påklædning efter vejret.
Der er ydet tilskud fra IDA til dette sociale arrangement for at stimulere dannelsen af netværk medlemmerne imellem.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max én ledsager.
Prisen for alt dette er kun kr. 150 pr. person og inkluderer billet, sandwich og drikke hertil.
Tilmeldingen er bindende.
Der er begrænset deltagerantal, men i tilfælde af, at der er fuldt booket, bedes du skrive dig på venteliste, da vi i så fald forsøger at skaffe ekstra billetter.
Bliver du forhindret i at komme, eller har du spørgsmål, bedes du kontakte IDA-arrangøren.
Billetter udleveres imellem kl.18.30 og 19.00! Koncerten starter kl. 20.
Skriv venligst ved tilmelding til BrianDC2017@gmail.com, hvis der ønskes vegetar sandwich, glutenfri eller andet.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 150 kr. |
Tilvalg
Ledsager (1 stk pr. medlem) | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kong Christians Alle
9000 Aalborg
Billet udlev. kl18:30-19:00 modsat Skovdalen, v.siden af kirkegård, nær De hvide Hoveder.
Hvornår
kl. 18.30 - 23.00