Arrangement

Immunsystemet, motion og det lange liv

Denne aften fortæller Per Thor Straten om motion, og forskellige tilstande hvor motion spiller en præventiv eller måske terapeutisk rolle.

Tilmeldingsfrist: 24. januar 2027 kl. 23.59

Aalborg Universitet, Aalborg Øst

Mandag den 25. januar 2027

kl. 17.00 - 19.00

75,00 - 175,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.
Fysisk motion er bredt anerkendt som værende sundt, og det er også velkendt at motion bidrager til et både sundere og længere liv. Motion kan således medvirke til at forhindre for eksempel sygdomme i hjerte og kredsløb, og type 2 diabetes. Ligeledes er der flere og flere resultater, der viser at motion mindsker risiko for kræft. Mindre kendt er det, at motion også kan forlænge livet for patienter med kræft, og således ikke blot forhindre kræft, men også have terapeutisk effekt. Motion øger også effekt af vacciner, og kan måske også øge effektivitet af immunterapi af netop kræft. Hvordan motion kan have disse effekter, er imidlertid ikke helt klarlagt, men motion har en meget stor mobiliserende effekt på immunsystemet, som derfor sikkert spiller en hovedrolle.

Denne aften fortæller Per Thor Straten om motion, og forskellige tilstande hvor motion spiller en præventiv eller måske terapeutisk rolle. Og ikke mindst hvordan det formodes at motion kan skubbe til immunsystemets funktion og på den måde påvirke vores sundhed, vores evne til at komme positivt igennem et sygdomsforløb, og øge chancen for et langt liv. Og måske endda forsinke vores aldring.

Om underviseren: 
Per Thor Straten er biolog og har en ph.d. i kræft-immunologi. Han er vice-centerleder og professor ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, hvor han også leder en forskningsgruppe. Han har arbejdet som forsker i mere end 30 år med fokus på kræft-immunologi og immunterapi, og han har udgivet mere end 200 forskningsartikler om kræft, immunologi og immunterapi.

Obs: Arrangementet afholdes eksternt af Folkeuniversitet Aalborg. 

Priser

Medlem

100 kr.

Medlem af arrangør

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Studiemedlem

75 kr.

Ledigt IDA-medlem

100 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

175 kr.

Firmamedlem

100 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Aalborg Universitet
Kroghstræde 3
9220 Aalborg Øst
seminarrum 3.115

Hvornår

Mandag den 25. januar 2027
kl. 17.00 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 24. januar 2027 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Fredag den 22. januar 2027 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

12

Ledige pladser

11

Arrangør

Sundhedsteknologisk Gruppe, IDA Nord

Medarrangør

IDA Sundhedsteknologi

Arrangementsnr.

368162
Login og se tilknyttede filer