Arrangement
Introduktion til LaTex - Sandwich og snacks er inkluderet!
Er du interesseret i at lære hvordan man via LaTeX kan skrive rapporter og afleveringer, som både ser professionelle og indbydende ud? Kom med til en praktisk og hyggelig workshop, hvor vi sammen bliver klogere på LaTex. Sandwich er inkluderet!
Tilmeldingsfrist: 25. oktober 2026 kl. 23.55
SDU Odense, Odensen M
Onsdag den 4. november 2026
kl. 17.00 - 19.00
0,00 - 15,00 kr.
Dansk
På dette kursus vil du lære om, hvordan man via LaTeX kan skrive rapporter og afleveringer, der ser professionelle og indbydende ud. Det er lavet til at understøtte matematiske formler og bliver brugt til en stor del af videnskabelige artikler. Kernen i LaTeX er at forfatteren skal tænke på indhold, ikke formatering og opsætning. Ydermere er LaTeX fantastisk til at lave krydsrefencer, litteraturlister, automatiske fortegnelser og meget mere.
Målgruppe:
- Kurset er for dig der har aldrig har brugt LaTeX før og kræver ingen tidligere kendskab til værktøjet.
- Øvede er selvfølgelig også velkomne!
Det kan du efter kurset:
- Opsætte et LaTeX dokument med online-systemet Overleaf
- Skrive formler og matematiske udtryk
- Lave en automatisk indholdsfortegnelse og indsætte krydsreferencer
- Indsætte tabeller og figurer
Forberedelse inden kurset:
- Opret en bruger på hjemmesiden Overleaf.com (gratis!)
- Medbring en laptop på dagen
Oplægsholder:
Jakob Lysgaard Rørsted er ph.d. i astrofysik fra Aarhus Universitet fra 2020 og er vild med LaTeX, som han har brugt siden midt i gymnasiet. Gennem hele sin tid på universitetet har han anvendt LaTeX til både store og små opgaver af forskellig art – og glædeligt hjulpet andre studerende med alt fra rapporter og afleveringer, til specialer og slides. Jakob har været aktiv i studenterlivet på AU, og har holdt utallige foredrag og workshops om LaTeX.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver forhindret?
OBS! Skulle det ske, at du bliver forhindret i at deltage efter afmeldingsfristen, skal du hurtigst muligt kontakte IDA.
Din plads er personlig, men der er ofte en del personer på venteliste, så vi forsøger at finde et andet medlem, der kan overtage din plads. Dette betyder at du IKKE må give din plads videre til en ven/veninde. Hvis det lykkes os at finde én, der kan deltage i stedet for dig, vil du få deltagerprisen refunderet - ellers ikke.
Hvis du udebliver fra eventet uden at melde afbud, kan du blive opkrævet et udeblivelsesgebyr for arrangementet.
Kontakt netværkskoordinator Bente Vedel ved afmelding efter frist: bhv@ida.dk
For andre spørgsmål, kontakt teamkoordinator Lærke Hansen: laerkeoh@ida.dk
Priser
Ledigt IDA-medlem | 15 kr. |
Medlem | 15 kr. |
Seniormedlem | 15 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Campusvej 55
5230 Odensen M
Lokale oplyses ved nærmere dato
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal pladser
Ledige pladser
Arrangør
Medarrangør
IDA Fyn
IDA Studieudvalg Fyn
Kurser for studerende