Arrangement
JOYRIDE The Musical - med spisning på um
I denne musical samles mere end 20 af Roxettes største hits i en romantisk musicalkomedie om kærlighed, bedrag og hævn.
Tilmeldingsfrist: 3. januar 2027 kl. 23.55
Restaurant um, Aalborg
Fredag den 23. april 2027
kl. 17.45 - 22.00
1.015,00 kr.
Engelsk
Har du nogensinde skrålet med på The Look, danset til Joyride eller haft It Must Have Been Love på repeat efter en kærestesorg?
Med mere end 75 millioner solgte album på verdensplan og hele fire førstepladser på den amerikanske Billboard-hitliste tog den svenske popduo, Roxette, verden med storm fra slutningen af 80’erne og op gennem 90’erne.
Om forestillingen
Vi følger Stephanie, der opdager, at hendes mand Joe lever et hemmeligt dobbeltliv. Da Stephanie kontakter kvinden, Katie, på den anden side af affæren, viser det sig hurtigt, at hun heller ikke kender hele sandheden.
I stedet for at kæmpe om den samme mand beslutter de to kvinder sig for at slå sig sammen og give Joe en lærestreg. Men som hævnplanen tager form, begynder både følelserne og samvittigheden at blande sig. For hvad gør man egentlig, når hævnen er sød – men kærligheden stadig spøger?
Der er lagt op til musikalsk trekantsdrama mellem Annette Heick, Lea Thiim Harder og Martin Bo Lindsten, flankeret af stærke profiler som Jakob Fauerby, Anders Bircow, Xenia Lach-Nielsen, Cristopher Rørmose og ikke mindst Dansk Melodi Grand Prix-vinderen Sissal, der med JOYRIDE får sin musicaldebut.
Showet er i Aalborghallen i AKKC. Vi har rigtig gode pladser, række 4-7 i blok 1.
Om aftensmaden
Inden vi skal nyde showet, mødes vi til aftensmad i Restaurant um (som også ligger i AKKC), hvor vi skal have sushi and sides ad libitum samt en øl/sodavand eller glas vin. Er du ikke til sushi, er der masser af lækre sides og desserter, så du skal nok blive mæt.
Sæt jer til bords, bestil løs i runder, og lad køkkenet fortsætte med at forkæle jer.
Over 40 slags på kortet – nigiri, maki, tempura og varme retter, hvor gode råvarer og Podium-håndværk går hånd i hånd. Bestil frit fra tabletten, så meget og så tit I vil. Bestil hellere lidt ad gangen, der er tid nok. Bliver der mad tilovers, beregner vi pr stykke, dette kan efterfølgende tages med hjem som takeaway.
Billetter udleveres under spisningen.
Vi har bordet fra 17.45 til 19.45 og showet starter kl 20.00, så der er god tid til at få finde vores pladser.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max 1 ledsager.
Prisen er 1.015 kr pr. person og dækker show, mad og 1 øl/vand eller 1 gl. vin. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Bemærk:
- Der er fri transport med NT (bus og tog) til og fra arrangementet. I vil få tilsendt en kode til bestilling af billet op til arrangementet.
- Der kan mod betaling parkeres bag ved AKKC. Det koster 8 kr/t indtil kl. 19.00, hvorefter det er gratis.
- Ved spørgsmål, så send en mail til arrangør på anbli.ida@gmail.com. Men forvent ikke hurtigt svar.
- Sluttidspunkt er anslået.
- Skulle der være udsolgt, så sæt jer endelig på venteliste, så forsøger vi at skaffe flere billetter. Det er dog stor sandsynlighed for, at pladserne vil være noget længere bagude i salen. Men så vil I blive kontaktet, inden vi køber billetterne.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.015 kr. |
Medlem | 1.015 kr. |
Seniormedlem | 1.015 kr. |
Studiemedlem | 1.015 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 1.015 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Europa Plads 4
9000 Aalborg
Hvornår
kl. 17.45 - 22.00