Arrangement

Jul i Cirkus Reje - Middelfart

Tag med IDA til juleshow i Middelfart og oplev "Jul i Cirkus Reje".

Tilmeldingsfrist: 11. december 2026 kl. 23.55

Tråden, Middelfart

Søndag den 13. december 2026

kl. 12.00 - 14.00

50,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Julestemningen indtager manegen, når Onkel Reje inviterer til en festlig og fantasifuld juleforestilling for hele familien. I år får publikum en helt særlig oplevelse, når jul og cirkus smelter sammen i et show fyldt med musik, magi og overraskelser.

Forestillingen tager fart, da en lille pige pludselig dukker op i cirkus med en stor stofelefant på slæb. Hun påstår, at elefanten er levende og kan lave cirkusnumre. Kan det virkelig passe? Onkel Reje er i hvert fald skeptisk. Men måske er der mere mellem himmel og jord. Og måske er det netop julens magi, og et barns fantasi, der kan gøre en stofelefant levende. Det får vi at se i et juleshow, hvor intet er helt, som det plejer, og hvor fantasien får frit spil.

På scenen møder publikum også figuren Erna, en gammel dame, som mange børn kender fra Cirkus Summarum. Showet byder på magisk trylleri, energifyldt dans og masser af musik. Onkel Reje leverer både nogle af sine kendte børnehits og stemningsfulde julesange, akkompagneret af sine dygtige dansere, en talentfuld gruppe børneskuespillere og imponerende cirkusartister. Sammen skaber de en helhedsoplevelse, hvor juleglæde og cirkusstemning går hånd i hånd.

Jul i Cirkus Reje er en forestilling, der hylder fantasien, fællesskabet og den særlige magi, som kun opstår, når julens varme møder cirkussets fortryllende univers.


IDAs frivillige vil være at finde fra kl. 12.00 ved indgangen til salen, hvor vi deler billetter ud. Salen er med unummererede pladser. Showstart er klokken 13:00, og showet forventes færdigt ca. klokken 14:00.

Priser

Ledigt IDA-medlem

50 kr.

Medlem

50 kr.

Seniormedlem

50 kr.

Studiemedlem

50 kr.

Tilvalg

Ledsager

230 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Tråden
Gl Banegårdsvej 29
5500 Middelfart
Ved indgangen til salen

Hvornår

Søndag den 13. december 2026
kl. 12.00 - 14.00

Tilmeldingsfrist

Fredag den 11. december 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Fredag den 27. november 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

20

Ledige pladser

18

Arrangør

Kulturteknisk Forum, IDA Fyn

Arrangementsnr.

366836
Login og se tilknyttede filer