Arrangement
Kan man tænke sig rask?
Journalist og fakta og dokumentarredaktør, Thomas Breinholt, har undersøgt videnskabens syn på forbindelsen mellem sindet og kroppen. Kan man virkelig tænke sig rask? Og i så fald, hvordan gør man det?
Tilmeldingsfrist: 10. januar 2026 kl. 23.55
Restaurant Sanya, Aalborg
Mandag den 23. februar 2026
kl. 17.00 - 21.15
275,00 kr. - 585,00 kr.
Dansk
I Thomas’ foredrag vil du også høre om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling, nocebo, som kan gøre os syge.
Fakta og mirakler
Thomas Breinholt har i mange TV-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I sit foredrag fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen.
Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.
Spørgsmål og svar
Hvad sker der, når folk får en placebopille og pludselig ikke længere har ondt? Hvad er årsagen til, at vores hjerte-kar-system tager skade af konfliktfyldte ægteskaber? Hvorfor er ensomhed dræbende? Hvor meget betyder barndomstraumer og vores plads i samfundshierarkiet for udvikling af sygdom? Og hvorfor overlever vi længere med kræft, når vi er gifte?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som Thomas Breinholt giver svar på i sit foredrag. Derudover præsenterer Thomas forskningens opskrift på, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os.
Om Thomas Breinholt
Thomas har oprindeligt en biologisk og naturvidenskabelig uddannelse som agronom og er i dag journalist og fakta og dokumentarredaktør med ansvar for de over 60 dokumentarer, der årligt sendes på TV2. Derudover har Thomas Breinholt været vært og tilrettelægger på flere populære TV-programmer, bl.a. Åndernes Magt, rejseserien På kanten af verden, DR2-videnskabsserierne Fedt, fup og flæskesteg, Kærlighedens laboratorium og Sjæl og Videnskab og senest TV2-serien ”Kan Man Tænke Sig Rask”.
Foredraget starter kl. 19.00 og foregår i intimsalen i Musikkens Hus. Siddepladserne er unummererede
Før foredraget mødes vi på Restaurant Sanya lige ved siden af Musikkens Hus. Her skal vi have buffet, der blandt andet består af suppe, sushi, mongolian barbeque, varme retter, salat, frugt samt kaffe/te/kakao ad libitum.
Vi sidder samlet ved langborde og spiser.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med maks. en ledsager. Ikke-medlemmer kan dog deltage til forhøjet pris.
Prisen for IDA-medlemmer er 275 kr., pris for ledsagere 400 kr., og pris for ikke-medlemmer, der ikke er ledsagere er 585 kr. Prisen inkluderer billet, buffet samt en øl/vand eller et glas vin.
Arrangør kan kontaktes på sunetimm@gmail.com
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 585 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 275 kr. |
Medlem | 275 kr. |
Seniormedlem | 275 kr. |
Studiemedlem | 275 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 400 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rendsburggade 18
9000 Aalborg
Foredraget er i Musikkens Hus
Hvornår
kl. 17.00 - 21.15