Kenneth Rasmussen, Strik for helvede mand på Arken

En jungle af strikkede skulpturer lavet af plastikposer hænger fra loftet og breder sig på gulvet sammen med et væld af fantasifulde keramikfigurer og linoleumstryk i kolossale formater. Her myldrer billeder og ord ind og ud mellem hinanden med en detaljerigdom, der inviterer til at gå på opdagelse i alle krinkelkroge af den kunstners sind, som står bag.

Normer og kreativitet

For kunstner Kenneth Rasmussen (f. 1971) er kunsten en måde at komme i balance, slippe tankemylderet fri og give sine oplevelser og indtryk former, som kan deles med andre og inspirere. Hans kunst fortæller om hans eget liv som et menneske med særlige behov – og samtidig er den fuld af facetter og glimt af det hverdagsliv på godt og ondt, som han deler med os andre. Hvor og hvornår passer man ind i samfundets normer? Skaber man sig en plads i tilværelsen gennem andres begreber om det normale eller ved at tage livet i egen hånd? Hvad betyder kreativiteten i et samfund fuldt af systemer, digitalisering og hensyn til flertallet? Rasmussen formulerer gennem sine værker en personlig og reflekteret samfundskritik samtidig med, at han skaber vild kunst i store formater.

Fra tankemylder til helende kunst

Kenneth Rasmussens kunst har sit omdrejningspunkt i spontan og fri strik med strimlede plastik, der indtager hele rum som en jungle af flydende og abstrakte elementer. Med egne ord ’lader han fingrene vandre’ for at kanalisere sit tankemylder ud gennem materialerne og give dem en kunstnerisk form. Han skaber også linoleumstryk, ofte i kolossale størrelser. Han fylder spontant billedfladen med et væld af figurer, optrin og udsagn – en lystvandring i surreelle og ekspressive fortællinger. Billederne udgør en bevidsthedsstrøm med sin egen indre orden, der både bearbejder dagligdagens indtryk, udtrykker menneskelige behov og giver stemme til de udfordringer, som livet med særlige behov byder på. I Rasmussens keramikskulpturer bliver kunstens koryfæer, eventyrfortællinger og fantasifulde dyrevæsner formgivet og fortolket med ømhed og humor.

For Rasmussen er kunsten helende. Den kunstneriske proces skaber balance i krop og sind, og den giver hans tankemylder en æstetisk form og et aktivistisk sprog. Vi, der træder ind i hans værker, er i virkelighed på vandring i et andet menneskes indre liv.