Arrangement
Klimaforandringernes påvirkning af vores bygninger - overophedning
Når solen bliver en udfordring Overophedning af boliger og bygninger i et varmere klima Deltag på IDA Bygningsfysik afsluttende arrangement om klimaforandringernes påvirkninger af vores bygninger. Nu med fokus på overophedning.
Tilmeldingsfrist: 7. september 2026 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Tirsdag den 8. september 2026
kl. 16.00 - 19.00
0,00 - 150,00 kr.
Dansk
Når solen bliver en udfordring
Overophedning af boliger og bygninger i et varmere klima
Vi har i de senere år vænnet os til at tale om klimaforandringer i relation til mere regn, højere grundvand og kraftigere storme. Men hvad sker der, når udfordringen kommer fra den modsatte retning?
Somrene bliver varmere, hedebølgerne hyppigere, og mange boliger, kontorer, institutioner og plejefaciliteter oplever i stigende grad problemer med overophedning. Komfortproblemer, reduceret produktivitet, sundhedsmæssige risici og et stigende energiforbrug til køling er blot nogle af de konsekvenser, som bygherrer, rådgivere, myndigheder og bygningsejere må forholde sig til.
På dette arrangement sætter IDA Bygningsfysik fokus på solens påvirkning af vores bygninger. Vi ser nærmere på, hvordan fremtidens klima udfordrer både eksisterende bygninger og nybyggeri, og hvilke løsninger der kan anvendes for at sikre robuste og komfortable bygninger i et varmere Danmark.
Tre førende eksperter deler deres viden og erfaringer inden for området:
Program:
16.00 - 16.15 Introduktion til emnet sol, varme og overophedning, samt afslutning på vores kavalkade af arrangementer vedr. klimaforandringerne og påvirkningerne af vores bygninger ved formand Morten K. Mathiasen.
16.15 - 17.00 Overophedning af vores boliger ved Ph.D student i Building Science Kristine Strøm fra Aarhus Universitet.
17.00 - 17.30 Pause og networking med sandwich og drikkevarer
17.30 - 18.00 Fordele og ulemper ved store glasvinduer i moderne arkitektur ved arkitekt og bestyrelsesmedlem Kristian Bundgaard, Arkitema.
18.00 - 18.30 Muligheder og udfordringer med glas ved Carl Axel Lorentzen, Glasfakta.dk
18.30 - 19.00 Afslutning, spørgsmål og debat
Vel mødt.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 150 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Parkeringsmuligheder, dog mod betaling. Tæt på hovedbanegården.
Hvornår
kl. 16.00 - 19.00