Arrangement

LAKRIDS BY BÜLOW – rundvisning og "Large julekalender" til alle deltagere (Hvidovre)

Kom med på rundvisning hos Bülow Lakrids i Hvidovre. Vi skal høre historien, smage på produkterne og til sidst vil der være mulighed for at købe produkter. Inden vi går hjem får vi alle udleveret den store julekalender.

Tilmeldingsfrist: 12. oktober 2026 kl. 19.55

Lakrids by Bülow, Hvidovre

Torsdag den 12. november 2026

kl. 19.00 - 21.00

300,00 - 550,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Når du besøger vores lakridsfabrik, vil alle dine sanser blive stimuleret, fra du træder ind ad døren. Kom med på lakridsens rejse og hør den spændende historie bag LAKRIDS BY BÜLOW og vores nærmest umulige mission om at få verden til at elske lakrids. Du vil opleve en guidet rundvisning på lakridsfabrikken og vil blandt andet smage den varme gourmetlakrids direkte fra båndet. Du vil også smage unikke varianter og se vores Creative Lab, hvor vi konstant udvikler og tester nye, spændende smagsvarianter.

Prisen inkluderer LAKRIDS BY BÜLOW's LARGE CHRISTMAS CALENDAR. Den perfekte måde at nyde december på, med 24 dage fuld af unikke smagsoplevelser. I kalenderen finder du klassiske favoritter og nye spændende smage, perfekt til at dele med en du har kær, så I sammen kan skabe søde, magiske minder. Årets CHRISTMAS CALENDAR er lavet af fuldt genanvendelig emballage.

Kalenderen bliver udleveret til sidst på Factory Experience, hvor der også vil være mulighed for at købe produkter, som kun er tilgængelige på lakridsfabrikken, limited editions samt det fulde sortiment af LAKRIDS BY BÜLOW.

Det er muligt at betale med kort og MobilePay.

Vigtig information vedr. rundvisning i produktionen

Alle gæster få udleveret kittel, hårnet og oversko.

Gæster til rundturen vil også blive bedt om at tage alle smykker af. Dette gælder alle smykker herunder: øreringe, ørestikker, halskæder, armbånd, ure og ringe.

Har man ringe på, som ikke kan tages af, har vi på FACTORY EXPERIENCE handsker til rådighed som vil blive delt ud.

Handsker skal ved besøg i lakridsproduktionen også påtages hvis gæster har neglelak eller kunstige negle på.

Ved synlige piercinger, som ikke kan tages ud, vil plaster blive udleveret.

Gæster til FACTORY EXPERIENCE vil tidligst blive lukket ind 15 minutter før arrangements start.


Arrangører: Mejse Sørensen og Christina Mortensen, IDA Food Network.

Ved spørgsmål kontakt os venligst på christinamortensen@m.ida.dk

Priser

Medlem af arrangør

300 kr.

Firmamedlem

550 kr.

Ledigt IDA-medlem

300 kr.

Medlem

400 kr.

Seniormedlem

400 kr.

Studiemedlem

300 kr.

Tilvalg

Ledsager

550 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Lakrids by Bülow
Sydholmen 5
2650 Hvidovre

Hvornår

Torsdag den 12. november 2026
kl. 19.00 - 21.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 12. oktober 2026 kl. 19.55

Afmeldingsfrist

Torsdag den 1. oktober 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

19

Ledige pladser

14

Arrangør

IDA Food Network

Arrangementsnr.

367377
Login og se tilknyttede filer