Arrangement
Magt og mode ... på Glyptoteket
Romertidens beklædning og skønhedsidealer.
Tilmeldingsfrist: 4. februar 2027 kl. 23.55
Ny Carlsberg Glyptotek, København V
Torsdag den 25. februar 2027
kl. 13.20 - 15.30
150,00 kr.
Dansk
Tag med på Glyptoteket en eftermiddag og oplev den største - og meget anmelderroste - udstilling om antikken i museets historie!
For første gang – også internationalt – stilles der nemlig skarpt på antikkens mode. Og med udgangspunkt i ikke alene Glyptotekets enestående samling af romerske portrætskulpturer (dog primært af kvinder og mænd fra overklassen) men tillige med markante indlån fra internationale museer (bl.a. British Museum og Det arkæologiske Museum i Burdur, Tyrkiet) udforsker udstillingen, hvordan en række mennesker i Romerriget brugte påklædning og udsmykning til at signalere identitet, magt og status. En verden af purpurdraperinger, fabelagtige frisurer og fantastisk fodtøj.
I en tid, hvor image og selviscenesættelse fylder mere end nogensinde, åbner antikken for nye perspektiver på, hvordan vi både dengang og nu ser os selv – og hinanden. Det vi iklæder os, er en måde at vise, hvem vi er, og hvem vi ønsker at være. Sådan var det også i Romerriget, og går man på opdagelse i de antikke skulpturer i udstillingen, kan man spore epokens idealer.
For mere om udstillingen se evt. Magt og mode i Romerriget - Glyptoteket
Efter en omvisning i udstillingen går vi hen i museets café Picnic til kaffe/te og en god kage. Bagefter er der mulighed for at gense værkerne og lytte til fx sladder fra periodens forfattere eller gå rundt på det øvrige område på Glyptoteket, der om torsdagen lukker kl. 17.
Maks. 1 ledsager.
OBS: Netop denne særudstilling er desværre ikke tilgængelig for besøgende med væsentligt gangbesvær, da adgangen foregår via trapper. Husk i øvrigt at besvare det stillede spørgsmål om kaffe eller te.
PS: Det viste billede er taget af Glyptotekets fotograf Ana Cecilia Gonzáles.
.PPS: Kom venligst i så god tid, at man kan nå at anbringe overtøjet i underetagens garderobeskabe - en mønt på 20 kr. er nødvendig - inden man går ovenpå til mødestedet. Elevator forefindes.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 150 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 200 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Dantes Plads 7
1556 København V
Vi mødes i Infopunktet, der ligger lige tv. inden trapperne ned til Vinterhaven.
Hvornår
kl. 13.20 - 15.30