Arrangement
Menneske i AI’ens tidsalder: Identitet, trivsel og fællesskab
Hvad er teknopsykologi og hvorfor er det afgørende, at vi forstår de psykologiske dynamikker i vores samliv og arbejdsliv med teknologier som AI?
Tilmeldingsfrist: 8. november 2026 kl. 23.55
AAU, Aalborg Øst
Torsdag den 19. november 2026
kl. 17.00 - 19.30
0,00 kr.
Dansk
Hvad er teknopsykologi og hvorfor er det afgørende, at vi forstår de psykologiske dynamikker i vores samliv og arbejdsliv med teknologier som AI?
AI griber ind i vores liv. Hvad end det vi indgår i relationer til andre mennesker, når vi udfører vores arbejde eller når vi er alene med vores tanker og følelser - så er en eller anden AI-model altid lige ved hånden (eller i lommen).
Hvad betyder det ved vores måde at forstå os selv og hinanden på? Hvordan vi trives og skaber et samfund, vi ønsker at leve i?
Underviseren introducerer publikum for feltet ‘teknopsykologi’. Et felt hun har beskæftiget sig med de sidste 6 år og i takt med udviklingen af teknologien og udforskning i menneskets møde med AI-modeller.
Hun trækker på sin forskningsbaserede viden fra sundhedsvæsenet i menneskers samarbejde og relation til AI-modeller og spinder tråde til andre domæner; unges læring og dannelse, og mødet mellem myndighed og borger.
I sin etnografiske forskning på nogle af landets største hospitaler så hun, at de største udfordringer ikke var tekniske eller frygt for tab af job. Det var noget dybere og mere grundlæggende. Noget vi kun kan begribe, hvis vi har en forståelse af, hvad der driver og skaber vores selvfølelse og identitet. Lignende dynamikker og konsekvenser så hun gå igen i sine møder med andre faglige praksisser og læringssituationer.
Hendes overordnede budskab er, at vi ikke må fratage mennesket grundlaget for at lære og opleve sig dygtig. Vi må ikke overflødiggøre mennesket, da vi har brug for at opleve os nødvendige for at gøre en indsats i det fællesskab, vi kalder samfundet.
Form:
Keynote-præsentation inkl. gruppearbejde.
Målgruppe:
Alle der er interesserede i AI og mennesker og de etiske aspekter ved denne relation. Samt lederen, chefer, fagansvarlige og koordinatorer, der står for digitalisering, herunder AI-udrulning, på deres arbejdsplads (offentlig eller privat).
Om underviseren:
Astrid Galsgaard er autoriseret klinisk psykolog, ph.d. og teknopsykolog med speciale i human-AI-relationer. Hun har forsket ved Københavns Universitet i, hvordan kunstig intelligens påvirker fagpersoners arbejde, trivsel og fagidentitet. Som rådgiver hjælper hun organisationer og ledere med at navigere i de psykologiske og adfærdsmæssige forandringer ved AI-implementering. Mød hende på www.astridgalsgaard.com.
Lederforum Nord er vært ved noget lækkert at spise (efter oplægget spiser vi samlet og udveksler erfaringer/meninger m.m. baseret på dagens oplæg) - ligeledes medbringer vi vand, sodavand & øl som kan nydes fra oplæggets start. Evt. spørgsmål kan rettes til arrangøren på mail: erik.nicolaisen@m.ida.dk
Priser
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kroghstræde 3
9220 Aalborg Øst
Seminarrum 3.115
Hvornår
kl. 17.00 - 19.30