Arrangement

Meter i sekundet

Stine Pilgaards anmelderroste roman "Meter i sekundet" og den efterfølgende filmatisering blev en kæmpe succes som nu følges op med Folketeatrets teaterversion. Du inviteres med til et musikalsk og komprimeret højskoleophold i Velling.

Tilmeldingsfrist: 10. april 2026 kl. 23.55

Jysk Musikteater, Silkeborg

Fredag den 1. maj 2026

kl. 19.30 - 21.25

150,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Hun er først i 30’erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Det hele spiller. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten fortæller, at han har fået job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skal hun, med sin store kærlighed til ord, fungere i dét samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale?
For at få afløb for sin ordkraft begynder hun at skrive nye tekster til kendte sange fra Højskolesangbogen, og hun bliver bestyrer af lokalavisens brevkasse. Da det nærmest er umuligt at bo i Vestjylland uden bil, begynder hun også at tage kørekort, men når at drive tre kørelærere til vanvid, inden det er i hus.

Der bliver sunget både for og sammen med publikum, som skal møde Pilgaards mange Vellingboere – fra den vilde hotelejer Krisser, over den tålmodige kørelærer, parkerings-Peter, til hendes søde kæreste, digteren Rasmus.

Forestillingen er skabt i et samarbejde med Aalborg Teater.

Forfatter: Stine Pilgaard
Dramatisering: Jens Christian Lauenstein Led
Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund 
Kapelmester: Jakob Lindbirk - og 3 musikere
Medvirkende: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel, Pernille Schrøder, Amalie Lindegaard og Niels Anders Manley 
Producent: Folketeatret 
Varighed:  135 min. inkl. pause

Billetter:  Udleveres i foyeren af IDAs repræsentant, som har stand ved den gratis garderobe. 


Priser

Ledigt IDA-medlem

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilvalg

Egne børn under 24 år

100 kr.

Ledsager

200 kr.

2. ledsager

310 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Jysk Musikteater
Papirfabrikken 80
8600 Silkeborg
Teatersalen. Gratis, overvåget garderobe. Kom i god tid for at finde parkering og få billetter

Hvornår

Fredag den 1. maj 2026
kl. 19.30 - 21.25

Tilmeldingsfrist

Fredag den 10. april 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 6. april 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

30

Ledige pladser

0

Arrangør

Silkeborg Afdeling, IDA Vestjylland

Arrangementsnr.

361414
Login og se tilknyttede filer