Arrangement
Milling & Molbech – Bee Gees evt. inkl. middag
Kom med IDA Randers og oplev disco-magien, når Milling & Molbech folder Bee Gees’ største hits og skjulte historier ud med humor, varme og musikalsk hjælp fra livebandet The Celebration Orchestra. Spisning inden koncerten kan tilvælges.
Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2026 kl. 23.55
Værket, Randers
Lørdag den 31. oktober 2026
kl. 17.45 - 22.30
150,00 kr.
Dansk
Kom med IDA Randers og oplev Milling & Molbech fra gode pladser på Værket i Randers.
Showet starter kl. 20
Spisning på Madværket kan tilkøbes, så spiser og hygger vi sammen før koncerten for dem, der har lyst.
Vær opmærksom på, at ved tilmelding vælges ledsager separat og spisning separat.
Vi spiser sammen kl. 18.00
Først var det Earth, Wind & Fire. Så fulgte George Michael, Phil Collins, Prince – og senest ABBA – under kærlig og ærlig behandling af de to eminente musikformidlere, Henrik Milling & Nicolai Molbech.
Tilsammen er de en institution i dansk radio; nogle vil sågar kalde dem omvandrende encyklopædier i popmusikkens kringelkroge.
I efteråret 2026 tager de fat på endnu et af de helt store navne i musikhistorien: Bee Gees & Saturday Night Fever. Med sikker hånd – og masser af varme og humor – trækker Milling & Molbech de mest spændende (og måske hemmelige) historier frem i spotlyset. Og sammen med livebandet The Celebration Orchestra dykker de to herrer ned i falsetmagien, de tætlagte harmonier og tilblivelsen af soundtracket, der fik hele verden på dansegulvet.
Der bliver naturligvis genhør med gigahits som ’Stayin’ Alive’, ’How Deep Is Your Love’ og ’Night Fever’ – og så får vi alle de små musikdetaljer, der forklarer, hvorfor sangene er udødelige.
Bee Gees har sat rekorder på de amerikanske hitlister og solgt mere end 150 millioner album. I 1978 var Gibb-brødrene krediteret på fem samtidige top-10-hits på Billboard Hot 100 – en bedrift de færreste har matchet. Gibb-brødrenes store bidrag til Saturday Night Fever-soundtracket cementerede blot deres dominans på den amerikanske musikscene.
- IDA Randers har reserveret rigtig gode pladser i salen.
- Vi mødes kl. 18.00 inde i Restaurant Madværket, hvor vi har reserveret borde til IDA Randers. Her nyder vi en 2 retters menu (forret + hovedret).
- Der serveres en drikkevare til middagen, andre drikkevarer er for egen regning.
- Efter middagen uddeles billetter af IDA repræsentanten.
- Koncerten starter kl. 20.00, så vi har ~1½t til at nyde middagen
- Hvert IDA-tilmeldt kan tilmelde op til 1 ledsager.
- Der plejer at være 3 timers gratis parkering ved Værket med indgang fra Fabersvej, men vær opmærksom på evt betalingsregler.
SMS Anne Mette på 6176972 ved spørgsmål.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 150 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 250 kr. |
Middag på Værket | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sven Dalsgaards Plads 1
8900 Randers
Vi mødes i Restaurant Madværket
Hvornår
kl. 17.45 - 22.30