Arrangement
Misantropen på Gamle Scene
Oplev Jens Albinus på Gamle Scene som den forelskede melankoliker Alceste i Molières mest berømte komedie.
Tilmeldingsfrist: 10. december 2026 kl. 23.55
Det Kongelige Teater, København K
Lørdag den 30. januar 2027
kl. 16.30 - 19.00
300,00 kr. - 500,00 kr.
Dansk
Alceste er et dybsindigt og intellektuelt menneske, der foragter og bekæmper falskhed og overfladiskhed. Men han sidder fast i sin egen kærligheds fængsel. Han elsker den unge Célimène, der er centrum i smigerens skamløse festunivers, næsten lige så meget som han hader sin egen forelskelse i hende. Da muligheden endelig opstår, og Alceste kan gribe ud efter Célimènes kærlighed, er han så ubøjelig i sit eget selvoptagede stivsind, at han ikke kan eller tør tage imod hendes tilbud, hvis hun ikke kan blive, det han vil have.
Molière stod selv på scenen som Alceste, hvorfra han hudflettede hoffet i sin samtid såvel som sit eget ambivalente kærlighedsforhold til sin unge hustru Armande, som spillede Célimène.
Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen griber bolden fra 1666 og sætter med skarp og hjerteskærende humor Molières selvudleverende komedie om selvhad, selviscenesættelse og længslen efter at blive elsket ind i vores nutid. For Célimène og Alceste lever stadig blandt os nu. Med sig har han et stærkt hold skuespillere med Laura Skjoldborg som Célimène og musik af bl.a. Oh Land.
Dramatiker: Molière
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi : Palle Steen Christensen
Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Lysdesign: Ulrik Gad
Célimènes sang: Nanna Øland Fabricius
Festmusik: Alvin Olid Bursøe
Oversættelse: Jesper Kjær
Billetter uddeles ved indgang kl 16:30, skuespil starter kl 17:00. Vores pladser er på 7-8 rækker i parter.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 500 kr. |
Medlem | 500 kr. |
Seniormedlem | 500 kr. |
Studiemedlem | 300 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 635 kr. |
Ledsager ung (12-24) | 435 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kongens Nytorv
1017 København K
Billetter uddeles ved indgang.
Hvornår
kl. 16.30 - 19.00