Arrangement
Musicalen HADESTOWN & middag m. vin på Østre Gasværk
Bemærk 2027! Tag med på Orfeus’ hæsblæsende rejse til underverdenen, når han forsøger at befri sin elskede Eurydike i HADESTOWN. Endnu en skøn aften med kulturforum. Gode O billetter, række 6-11 midt for.
Tilmeldingsfrist: 5. november 2026 kl. 23.55
Østre Gasværk, København Ø
Lørdag den 25. september 2027
kl. 17.00 - 22.00
975,00 - 1.075,00 kr.
Dansk
En af de største internationale musicalsucceser, musicalen HADESTOWN sættes for første gang nogensinde op i Danmark.
Musicalen HADESTOWN kommer til Østre Gasværk Teater i efteråret 2027 i en ny opsætning med Søren Torpegaard Lund i hovedrollen. Musicalen og dens soundtrack har høstet de største priser og fået gigantisk ros fra anmeldere og publikum, der har været blæst bagover!
Handling
I HADESTOWN følger vi det forelskede par Orfeus (Søren Torpegaard Lund) og Eurydike. De lever i fattigdom, og livet er hårdt, så Eurydike fristes til at indgå en aftale med Hades i håb om en lykkeligere og mere bekymringsfri tilværelse.
Derfor må hun tage til HADESTOWN, hvor Hades regerer over maskiner, mure, kontrakter og mennesker, som for længst har glemt, at de engang var frie.
Men musikeren, digteren og idealisten Orfeus giver ikke op så let. Han tror så stærkt på kærligheden og sangens kraft, at han beslutter sig for at rejse ned til Hades og hente Eurydike tilbage. Der venter Orfeus en rejse med svære prøvelser, fantastisk musik og medrivende drama. Men hvornår bliver ønsket om sikkerhed vigtigere end frihed? Kan håbet overleve i en verden af frygt og kontrol?
Søren Torpegaard Lund udtaler:
“Rollen som Orfeus er en drømmerolle, Hadestown en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set! Jeg glæder mig helt vildt!”
Gå ikke glip af den prisbelønnede musical HADESTOWN med en af Danmarks største musicalstjerner Søren Torpegaard Lund i hovedrollen som Orfeus.
Du kan læse mere på www.gasvaerket.dk
Her kan menuen med forbehold for ændringer også ses.
Maden
Vi nyder en lækker 3-retters teatermenu i foyeren, tilberedt af Østre Gasværks forpagter Rodfast, som arbejder med fokus på kvalitet, bæredygtighed og lokal forankring. Det kommer der lækre teatermenuer ud af.
I får udleveret to drikkekuponer, som indløses i baren.
Vel mødt!
Forestillingen starter kl. 19.30
Forventet varighed: to timer + pause
Alder: Fra 11 år
Inkluderet i prisen er ovenstående beskrivelse; øvrige drikkevarer er for egen regning. Derudover billet til forestillingen.
Billetter fremsendes pr. mail, når vi er tættere på forestillingen og det anføres her på IDA.dk, når de er sendt. Hvis ikke du har modtaget billetter i henhold til beskrivelsen, så kontakt IDA for afklaring.
KulturForums arrangør er Birgit Røbel.
Sluttidspunkt er anslået.
Tilmeldingen er bindende.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.075 kr. |
Medlem | 1.075 kr. |
Seniormedlem | 1.075 kr. |
Studiemedlem | 975 kr. |
Tilvalg
1. Ledsager | 1.075 kr. |
2.-3. ledsager | 1.225 kr. |
Ung under 30 år | 975 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Nyborggade 17
2100 København Ø
Hvornår
kl. 17.00 - 22.00