Myanmar – den glemte krig

Foto: Jesse Schoff,  Unsplash (Free Images)

Program

17.00 Velkomst ved IDA Global Development

17.10 Analyse af situationen i Myanmar med særlig fokus på mediernes rolle. Kyaw Zwa Moe, redaktør på Irrawaddy’s engelsksprogede udgave. Irrawaddy er det næststørste Myanmar medie. (Mangler endelig bekræftelse).

17.35. Myanmar i en international kontekst med særlig fokus på landets relationer til Rusland og Kina og den rolle, ASEAN kan få. John Nielsen, tidligere ambassadør til Myanmar, forfatter og international konsulent

18.00 Pause med sandwich

18:30 Civilsamfundets rolle og modstandsbevægelsernes aktuelle muligheder i konflikten. Helene Maria Kyed, Seniorforsker ved DIIS

19.00 Afsluttende debat i plenum

19.30 Arrangementet slutter

Beskrivelse af arrangementet

Myanmar befinder sig i en dyb politisk, humanitær og militær krise. Militærkuppet i 2021 udløste en væbnet konflikt, som siden har udviklet sig til en landsdækkende borgerkrig. Det er ikke længere alene en konflikt mellem militæret og en demokratisk opposition. En lang række etniske væbnede organisationer, lokale modstandsgrupper og andre aktører kontrollerer betydelige dele af landet.

I 2025–26 gennemtvang militæret et valg, der blev mødt med omfattende international kritik, og i april 2026 overtog hærchefen Min Aung Hlaing formelt præsidentembedet. Det ændrede imidlertid ikke grundlæggende på konflikten. Militæret fortsætter sine bombardementer på civile mål og modstandshærene.

Valget blev gennemført i tre faser fra december 2025 til januar 2026. Det største oppositionsparti, National League for Democracy, deltog ikke, og en række områder var ikke omfattet af afstemningen på grund af konflikten. Det militærstøttede Union Solidarity and Development Party fik et stort flertal, mens en del af parlamentets pladser samtidig er reserveret til militæret. 

Samtidig er Myanmar rykket langt ned på den internationale dagsorden. Konflikten fortsætter, mens omkring fire millioner mennesker er internt fordrevne, og mere end 16 millioner mennesker ifølge FN har behov for humanitær bistand. 

Stormagterne og ASEAN

Myanmar befinder sig i et krydsfelt mellem Kina, Rusland, ASEAN og Vesten.

Kina har fastholdt tætte forbindelser til Myanmar og støttede i juni 2026 landets nye politiske ledelse. Rusland har samtidig udbygget samarbejdet med Myanmar inden for blandt andet forsvar og energi.

ASEAN har siden kuppet forsøgt at håndtere konflikten gennem den såkaldte Five-Point Consensus, men har ikke formået at presse militæret til konkrete resultater. I 2026 er der tegn på en ny dialog mellem ASEAN og Myanmar, herunder møder med både militærets repræsentanter og oppositionsgrupper. 

Den humanitære krise

Konflikten har skabt en massiv intern og ekstern flygtningekrise. FN anslår omkring 4 millioner internt fordrevne i Myanmar i 2026. Samtidig befinder store grupper af flygtninge sig i nabolandene, blandt andet Thailand, Bangladesh, Malaysia og Indien. 

Hvem fortæller historien om Myanmar?

Den uafhængige presse i Myanmar er blevet hårdt ramt. Mange medier er blevet forbudt, journalister er fængslet eller gået i eksil, og journalister, der fortsat arbejder inde i landet, opererer under betydelig risiko. Myanmar ligger i 2026 som nr. 166 ud af 180 lande på Reporters Without Borders’ pressefrihedsindeks. 

Samtidig er de eksilbaserede medier økonomisk pressede. International finansiering er faldet, mens adgangen til kilder og sikker informationsindsamling er vanskelig. 

Civilsamfund og erhvervsliv

Selv om det politiske system er stærkt begrænset, eksisterer der fortsat et betydeligt civilsamfund både i Myanmar og blandt eksilgrupper.

Samtidig står internationale virksomheder over for vanskelige valg. EU og Storbritannien har målrettede sanktioner mod militære personer og virksomheder, mens virksomheder samtidig skal forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt et fortsat engagement kan bidrage til at holde økonomien og befolkningen i gang – eller indirekte styrke militærstyret. 

Det centrale spørgsmål

Debatmødet stiller derfor det grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan en konflikt af denne størrelse fortsætte i årevis med så begrænset international opmærksomhed – og er der reelt noget, omverdenen kan gøre?