Arrangement

Nyt Vikingeskibsmuseum på vej

Kom og hør Jesper Stub Johnsen fra Vikingeskibsmuseet fortælle om planerne for den nye museumsbygning og det udfordrende flytteprojekt, hvor de skrøbelige skibe skal flyttes uden at tage skade. Inden mødet nyder vi et måltid på Håndværkeren.

Tilmeldingsfrist: 5. april 2026 kl. 23.55

Restaurant Håndværkeren, Roskilde

Mandag den 13. april 2026

kl. 17.15 - 20.00

200,00 kr. - 260,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Vikingeskibsmuseets fem enestående og originale vikingeskibe får et nyt hjem i sikkerhed for havets kræfter og sollysets nedbrydende effekt.  

Den nye museumsbygning bliver opført i træ, der som materiale knytter an til fortiden med vikingetidens huse og skibe og skaber forbindelse til nutidens bygninger på Museumsøen og livet på havnen. Samtidig har bygningen synlige bærende trækonstruktioner i en rytmisk takt, der taler sammen med den nuværende Vikingeskibshal, som bliver transformeret, sikret mod stormflod og åbnet mere op for offentligheden.  

Landskabet omkring Vikingeskibsmuseet bliver forandret til en strandeng, som er mere lig den kystnatur, som historisk har dannet rammerne om menneskers liv ved Roskildes fjordlandskab. Alt dette vil Jesper Stub Johnsen Chef for museumsfaglig afdeling/Head of Research and Collections fra Vikingeskibsmuseet fortælle mere om. 

Det er Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S, der har udformet planer og visioner for Nyt Vikingeskibsmuseum i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab og Christoffer Harlang Architects. Det øvrige
rådgiverhold er Aaen Engineering, Niras Engineering og JAC Studios.   

På mødet vil Jesper Stub Johnsen fortælle mere om planerne og det igangværende arbejde med at realisere byggeriet, herunder flytteprojektet for skibene, når de skal flyttes fra den gamle til den nye bygning.   

Vi starter med at spise dagens ret og kaffe med en øl eller sodavand på restaurant Håndværkeren.   

Program:  

17.15: Spisning. 

18.30: Foredrag, oplæg. 

19.15: Spørgsmål. 

20.00: Tak for i dag

Priser

Medlem af arrangør

260 kr.

Ledigt IDA-medlem

260 kr.

Medlem

260 kr.

Seniormedlem

260 kr.

Studiemedlem

200 kr.

Tilvalg

ledsager

600 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Restaurant Håndværkeren
Hersegade 9
4000 Roskilde

Hvornår

Mandag den 13. april 2026
kl. 17.15 - 20.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 5. april 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 29. marts 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

28

Ledige pladser

12

Arrangør

BYG Sjælland, IDA Sjælland

Medarrangør

Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland

Arrangementsnr.

364445
Login og se tilknyttede filer