Online Arrangement
Overgangsalder i arbejdslivet: Ny viden, nye muligheder og konkrete handlemuligheder
Bliv klogere på overgangsalder og arbejdsliv med ny forskning, internationale standarder og danske initiativer. Få viden om, hvordan overgangsalderen påvirker arbejdslivet, hvor du finder hjælp, og hvad medarbejdere og arbejdspladser selv kan gøre.
Tilmeldingsfrist: 30. november 2026 kl. 23.59
Webinar
Tirsdag den 1. december 2026
kl. 15.00 - 16.15
0,00 kr.
Dansk
Interessen for overgangsalder på arbejdspladsen er vokset markant de seneste år, og ny forskning, nye anbefalinger og nye internationale standarder har sat fokus på, hvordan arbejdspladser kan understøtte medarbejdere gennem denne livsfase.
På webinaret får du indsigt i den nyeste viden om overgangsalderens betydning for arbejdsliv, trivsel og fastholdelse. Vi ser på, hvorfor emnet er relevant for både medarbejdere, ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og hvilke muligheder der findes for at skabe et mere støttende arbejdsmiljø.
Du bliver introduceret til den nyeste danske viden på området, herunder ressourcer fra KiSO (Kvinder i Sund Overgang), som samler evidensbaseret information om overgangsalderen. Vi ser også på de nyeste gynækologiske retningslinjer, og hvor man som medarbejder kan finde troværdig viden om symptomer, sundhed og behandlingsmuligheder, hvis man ønsker at vide mere.
Hovedfokus vil dog være på arbejdslivet: Hvad betyder overgangsalderen på arbejdspladsen, hvilke udfordringer kan opstå, og hvad kan medarbejdere, ledere, TR'er og AMR'er konkret gøre for at skabe bedre rammer for trivsel og fastholdelse?
Du bliver også introduceret til den internationale standard ISO 45010, som giver arbejdspladser et fælles sprog og konkrete anbefalinger til, hvordan menstruation og overgangsalder kan indgå som en del af arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel.
Efter webinaret ved du:
- Hvad den nyeste viden fortæller om overgangsalder og arbejdsliv
- Hvordan hormonelle forandringer kan påvirke trivsel, koncentration, energi og arbejdsevne
- Hvor du kan finde evidensbaseret viden om overgangsalder, symptomer og behandlingsmuligheder
- Hvad de nye gynækologiske retningslinjer betyder i praksis
- Hvad du selv kan gøre, hvis overgangsalderen påvirker dit arbejdsliv
- Hvordan du kan tage dialogen med leder, kolleger, TR eller AMR
- Hvad ISO 45010 er, og hvordan standarden kan bruges i arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø
- Hvilke initiativer arbejdspladser med fordel kan iværksætte for at understøtte medarbejdere i overgangsalderen
I studiet møder du
Maja Aagaard
Maja Aagaard er medstifter af Hormoner på Arbejde og rådgiver organisationer om, hvordan de kan skabe bedre rammer for medarbejdere i overgangsalderen. Hun arbejder med arbejdsmiljø, inklusion, trivsel og fastholdelse og er desuden medforfatter til den nye ISO-standard 45010, der indeholder vejledning om menstruel sundhed og overgangsalder på arbejdspladsen.
Stine Mathieu
Stine Mathieu er medstifter af Hormoner på Arbejde og formidler viden om overgangsalder og kvinders sundhed. Hun har gennem en årrække vejledt kvinder med hormonelle gener i forbindelse med overgangsalderen og har stor erfaring med at omsætte forskning, faglig viden og praksiserfaring til konkrete og anvendelige indsigter for både kvinder og arbejdspladser.
--------------------
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer
Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy
Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.
Priser
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Hvornår
kl. 15.00 - 16.15
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal pladser
Ledige pladser
Arrangør
Medarrangør
Kompetenceforum, IDA København
Kompetenceforum, IDA Nordsjælland
Kompetenceforum, IDA Sjælland
Kompetenceforum, IDA Fyn
Kompetenceforum, IDA Nord
Kompetenceforum, IDA Vestjylland
Kompetenceforum, IDA Østjylland
Kompetenceforum, IDA Syd
Kurser for studerende