Arrangement
Pekka Halonen, symfonier i hvidt. Kunstomvisning på Ordrupgård
Med udstillingen vender Ordrupgaard blikket højt mod nord og lader finske Pekka Halonens (1865-1935) mesterlige værker indtage museet. Efter omvisningen får vi middag i museets cafe med en valgfri drikkevare
Tilmeldingsfrist: 30. oktober 2026 kl. 23.55
Ordrupgaard, Charlottenlund
Onsdag den 11. november 2026
kl. 18.00 - 20.30
475,00 kr.
Dansk
PEKKA HALONEN
SYMFONIER I HVIDT
Henover efteråret og vinteren 2026 præsenterer Ordrupgaard den store retrospektive udstilling Pekka Halonen. Symfonier i hvidt. Med udstillingen vender Ordrupgaard blikket højt mod nord og lader finske Pekka Halonens (1865-1935) mesterlige værker indtage museet.
Ordrupgaard skriver selv:
Halonen blev født i Lapinlathi i det centrale Finland og var allerede fra barndommen præget af den vilde finske natur, der senere skulle blive en af de primære inspirationskilder for hans kunst.
Halonen vendte ryggen til den urbane modernitet og fastholdt i sine malerier en uberørt natur og et simpelt liv på landet præget af Nordens tindrende klare lys. I sine mange landskabsmotiver skildrer han en natur, der har både agens og forvandlingskraft – og som besidder stor skønhed og monumentalitet. Værkerne afspejler årstidernes skiften, men særligt velrepræsenteret er kunstnerens stemningsfyldte vinterbilleder, der gav ham tilnavnet “Sneens maler”.
Med udstillingen sætter Ordrupgaard fokus på en af de mest afholdte finske kunstnere gennem tiden. Pekka Halonen var en hovedfigur i kunstnerkolonien i Tuusula, og med sine billeder var han med til at udtrykke en særlig finsk identitet. Samtidig var han stærkt forbundet til tidens internationale kunst. Halonen blev uddannet i Helsinki og studerede derefter i 1890’erne i Paris, bl.a. en kort tid hos den franske maler Paul Gauguin. I udstillingen kan man opleve nogle af kunstnerens mest berømte værker, der repræsenter en ny nordisk symbolisme, som opstod omkring århundredeskiftet.
Vi mødes i Ordrupgaards foyer senest kl. 18.00 hvor omvisningen begynder. Omvisningen tager ca. 45 minutter.
Efter omvisningen er der kl. 19.00 middag i Ordrupgårds café, hvor vi har reserveret bord. Vi får serveret en 2 rettees menu (dagens hovedret og dessert) med 1 glas af husets vin eller øl/vand. Cafeens menu vekseler med årstiden og kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt.
Arrangør: Kulturforum ved Kjell Lorentzen - mobil 2723 6807 (kun for IDA medlemmer)
Priser
Ledigt IDA-medlem | 475 kr. |
Medlem | 475 kr. |
Seniormedlem | 475 kr. |
Studiemedlem | 475 kr. |
Tilvalg
1. ledsager | 475 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
Hvornår
kl. 18.00 - 20.30