Arrangement
Perspektiverne for udvikling i Mozambique - debatmøde
Den aktuelle udvikling i Mozambique, civilsamfundets råderum og perspektiverne for den fattigste del af befolkningen. Det belyser fra to erfarne Mozambique kendere, tidligere ambassadør Mogens Pedersen og kultursociolog Ole Stage.
Tilmeldingsfrist: 20. marts 2023 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Tirsdag den 21. marts 2023
kl. 17.30 - 20.00
0,00 kr.
Dansk
Program:
- 17:30 Sandwich og networking
- 18:00 Velkomst ved IDA Global Development
- 18.05 Tidligere ambassadør Mogens Pedersen - politisk og socioøkonomisk overblik
- 18:30 Kultursociolog Ole Stage belyser, hvordan befolkningens grundlæggende levevilkår har udviklet sig og hvordan befolkningen reagerer på denne udvikling.
- 19.00 Åben dialog med viden, synspunkter og vurderinger fra de fremmødte deltager
Herefter vil der være snack, vand, øl eller et glas vin med uformelt samvær. Arrangementet slutter klokken 20:00.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Mozambique vandt sin uafhængighed fra Portugal for næsten 50 år siden, i 1975. - Siden har befrielsesbevægelsen FRELIMO domineret ikke alene den politiske magt nationalt og lokalt, men også i høj grad kontrolleret den udøvende og dømmende magt i landet og i vid udstrækning også økonomien.
Et stort antal danskere har arbejdet i Mozambique som en del udviklingssamarbejdet gennem Danida, internationale organisationer og NGO'er. For de fleste har målet været at bidrage til at bekæmpe fattigdom, formindske ulighed og skabe udvikling i vigtige sektorer som landbrug, vandforsyning, uddannelse og sundhed. Der har også været projekter med demokratiudvikling og støtte til civilsamfund og uafhængige medier.
Mozambique har rige muligheder for udvikling økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt. Landet har stort landbrugspotentiale. Det har store mineral- og gasforekomster, og med hensyn til handel har landet en strategisk vigtig beliggenhed med adgang til havne fra adskillige nabolande. Efter fredsaftalen i starten af 90erne har Mozambique haft to årtier med konstant vækst i landets bruttonationalprodukt, men ikke mindst den store korruptionsskandale har i de sidste år påvirket den økonomiske udvikling i negativ retning.
På trods væksten i BNP lever to tredjedele af landets 34 millioner indbyggere fortsat i fattigdom i landområderne. Ifølge Verdensbankens overview har fattigdomsreduktionen været meget begrænset, ligesom der ikke er sket meget jobskabelse i landet. Mozambique ligger i bunden af det internationale Human Capital Indeks. Verdensbanken vurderer, at manglende uddannelse og empowerment af kvinder er en af de vigtigste årsager til den udbredte fattigdom.
Mozambique har været martret af voldelige konflikter. Krigen mellem mellem Frelimo og oprørsbevægelsen Renamo blev bilagt med en fredsaftale i 1992, men en ny voldelige konflikt med op mod 1 mio. internt fordrevne lammer nu udviklingen i de nordlige provinser.
Mozambique har desuden oplevet en af de største korruptionssager i Afrika . En uhellig alliance af politikere, embedsmænd og forretningsfolk optog lån med en samlet værdi på over 12 milliarder kroner. Lånet skulle bruges til fiskeri og kystbevogtning, men de fleste af pengene er forsvundet ud af landet. Danske banker og pensionsselskaber var involveret i projektet. Nu hænger befolkningen på forpligtelsen til at betale af på lånet.
Hvordan er den aktuelle status for udviklingen i Mozambique, hvad er civilsamfundets råderum og perspektiverne for den fattigste del af befolkningen. Det belyser to erfarne Mozambique kendere, tidligere ambassadør Mogens Pedersen og kultursociolog Ole Stage i aftenens debatmøde.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Mødelokale 101
Hvornår
kl. 17.30 - 20.00