Arrangement

Python for begyndere

Dette lynkursus giver dig en introduktion til alle de mest fundamentale koncepter inden for Python og programmering mere generelt. Tilrettelagt med en hands-on tilgang!

Tilmeldingsfrist: 18. februar 2026 kl. 16.00

AAU CREATE, Aalborg

Onsdag den 18. februar 2026

kl. 16.30 - 19.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Indhold
Python er et populært programmeringssprog, der anvendes i vid udstrækning til dataanalyse, datavisualisering, maskinlæring/AI, automatisering, webudvikling og mere. Python er relativt let at lære som nybegynder, da det som sprog er designet til at være let at læse af mennesker. Derudover er det gratis og frit tilgængeligt, og der eksisterer et stort miljø af åbne kodebiblioteker til alverdens formål.

Dette lynkursus giver dig en introduktion til alle de mest fundamentale koncepter inden for Python og programmering mere generelt. Kurset varer 2,5 timer (inkl. pause) og er tilrettelagt med en hands-on tilgang, hvor du undervejs har god mulighed for at stille spørgsmål og modtage vejledning i specifikke udfordringer, du kunne have i forbindelse med dit arbejde med Python.

Målgruppe
Kurset er velegnet til både studerende og færdiguddannede, uanset om man aldrig har brugt Python før eller blot har brug for en let genopfriskning. Der kræves ikke noget forudgående kendskab til Python eller programmering generelt.

Vi sørger for kage og sodavand, så tag din studiegruppe eller kollega med under armen.

Det skal du gøre inden kurset
For at kunne deltage i kurset skal du have en Google-konto, da vi benytter Google Colab, som er Googles online udviklingsmiljø til Python.

Alternativt: Ønsker du ikke at bruge Google Colab, skal du forud for kurset have installeret Python lokalt på din computer (fx med anaconda-distributionen https://www.anaconda.com/download ) og have orienteret dig i, hvordan man bruger én af IDE’erne (redigeringsværktøjerne) deri, fx Visual Studio Code.

Det kan du efter kurset

· Bruge Python til simple regnestykker

· Definere og arbejde med variable

· Kende de mest basale datatyper: Tal, tekst, lister, dictionaries, boolske værdier og NumPy Arrays

· Importere biblioteker og bruge de væsentligste funktioner

· Skrive betinget kode med if/else statements

· Definere og anvende funktioner med argumenter og returneringsværdier

· Gentage kode med løkker

Ud over ovenstående får du også et handout med hjem, som vi kort vil gennemgå indholdet af. I handoutet finder du bl.a. eksempler på, hvordan man kan:

· Hente datafiler ind i dit udviklingsmiljø

· Visualisere data

· Anvende simple regressionsmodeller

Underviser
Rune Højlund er Ph.d.-studerende på DTU og har mange års erfaring med Python. Tilmed er Højlund en erfaren underviser i Python-kurser og tilmed ophavsmand til materialet "Python for begyndere", som han utallige gange har undervist andre IDA-medlemmer i rundt på landets største universiteter.

Praktisk information
Ved spørgsmål til arrangementet kontaktes Tobias Christensen på tobiasc@ida.dk

Du bedes fremvise din billet, når du ankommer til arrangementet.

Obs. Ved problemer med tilmelding kan Luka Agerbo kontaktes på luka@ida.dk. Oplys IDA-nummer og arrangementsnummer. Er du forhindret i at deltage i arrangementet, bedes du melde afbud. I tilfælde af udeblivelse uden afbud inden afmeldingsfristen opkræves et ’no-show fee’ svarende til billetprisen for arrangementet. Afbud kan meldes på www.ida.dk. Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, såfremt vi ikke får et tilstrækkeligt antal tilmeldinger.

Priser

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

AAU CREATE
Rendsburggade 14
9000 Aalborg
Auditorie 3.107

Hvornår

Onsdag den 18. februar 2026
kl. 16.30 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Onsdag den 18. februar 2026 kl. 16.00

Afmeldingsfrist

Søndag den 1. februar 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

80

Ledige pladser

69

Arrangør

IDA Studieudvalg Nord

Medarrangør

Kurser for studerende
Aalborg studieevents

Arrangementsnr.

364662
Login og se tilknyttede filer