Arrangement
Rundt om Rundetaarn med den berømte Ole Rømers store opdagelser.
Blev Nationalmuseet født i Rundetaarn? Hvad betyder den gyldne rebus på tårnets facade? Besøgte Christian IV egentlig nogensinde Rundetaarn selv? Og hvad havde Ole Rømer med Rundetaarn at gøre? Efter omvisning i Rundetårn spiser vi frokost på Halvvejen.
Tilmeldingsfrist: 9. marts 2027 kl. 23.55
Rundetårn, København
Tirsdag den 16. marts 2027
kl. 11.00 - 15.00
150,00 kr.
Dansk
Vi skal på rundvisning i Rundetaarn og høre om tårnets historie.
Rundetaarn er opført af Danmarks mest byggeglade konge, Christian IV. Grundstenen blev lagt den 7/7 1637, og fem år senere stod tårnet færdigt i de kongelige farver gul og rød og på facaden den af kongen skitserede gyldne rebus, der kan oversættes: Led, Gud, den rette lære og retfærdighed ind i kong Christian IV’s hjerte.
For 350 år siden gjorde astronomen Ole Rømer sin skelsættende opdagelse af, at lyset har en hastighed. Men hvordan nåede han frem til, at det var sådan, det forholdt sig? Hvad betyder opdagelsen for os i dag? Og hvem var han ellers – altmuligmanden med de mange talenter og den store paryk?
Som leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn havde Ole Rømer sin arbejdsplads i Trinitatis-komplekset, og på denne rundvisning, kan du høre den verdensberømte astronoms liv og arbejde i Rundetaarn – og naturligvis hans opdagelse af, at lyset har en hastighed.
Fakta om tårnet: Tårnets højde fra gadeplan til platform: 34,8 m
Fakta om sneglegangen: Omdrejninger: 7,3 (oprindelig 7,8)
Længde yderst: 281 m (oprindelig 300 m)
Længde inderst: 93,5 m (oprindelig 100 m)
Stigning yderst: 10 %
Stigning inderst: 33 %
Stigning gennemsnit pr. omgang: 3,74 m
Centrum til kernens ydervæg: 195 cm
Centrum til ydermurens indervæg: 610 cm
Radius: 768 cm
Vi mødes ved Tycho Brahe busten til højre for tårnet.
Efter omvisningen går vi til Cafe Halvvejen i Krystalgade, hvor vi spiser frokost, bestående af 3 stykker lækkert smørrebrød med 1 drikkevare samt kaffe/te.
Max 1 ledsager.
Pris pr. deltager kr. 150.
Arrangør Nils Rude Petersen, mobil 42 44 85 09, mail rude-p@hotmail.com
Hvis man bliver forhindret i at deltage, bedes man kontakte Nils Rude Petersen.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 150 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Købmagergade 52A
1150 København
Hvornår
kl. 11.00 - 15.00