Arrangement
Rundvisning i Vridsløse statsfængsel
Kom ind bag murerne og få indblik i hvordan livet som indsat har været fra 1859 til det lukkede i 2016. Rundvisningen afholdes af en tidligere indsat. Vi spiser frokost på Sallies Restaurant og Snack Bar
Tilmeldingsfrist: 14. februar 2026 kl. 23.55
Vridsløselille Fængsel, Albertslund
Mandag den 16. marts 2026
kl. 11.00 - 14.30
250,00 kr.
Dansk
Bliv klogere på fængslets lange historie og fremtiden for bydelen Vridsløse. Rundvisningen afholdes af en tidligere ansat, som kombinerer fængslets historiske nedslag med personlige anekdoter fra egen hverdag i det lukkede fængsel.
Efter rundvisningen spiser vi frokost på Sallies Restaurant og Snack Bar, Roskildevej 251, 2620 Albertslund
På landevejen mellem København og Roskilde finder du Sallie's Restaurant & Snack Bar, grundlagt i 1955 af amerikanske Sallie Zimmerhackel - stadig en helt unik tidslomme. Indretning, stil og mad er nemlig fortsat som i 50'erne - kraftigt inspireret af Sallie's opvækst i Denver, Colorado. Sallie importerede som den første cheeseburgeren til Danmark - og i dag er store dele af retterne på menukort direkte inspireret af, hvad Sallie serverede dengang.
Vridsløses historie
Bygget på en øde mark i 1800-tallet stod det 15.000 m² såkaldte ’Forbedringshus på Vridsløselille Mark’ klar til indvielse i 1859. Her havde fangerne udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, der stadigvæk omkranser fængslets 30.000 m² areal den dag i dag.
Iført hætter med to kighuller måtte fangerne gå bodsgang gennem den grønne port, og ind under fængslets store kirke, hvor de skulle angre deres synder til Gud. Mange skæbner har siden fængslets åbning i 1859 gået samme vej, men meget nåede at ændre sig inden fængslets lukning i 2016.
Komplet med sine autentiske fangehuller, sikringsceller, isolationsgårde, volleyballbaner, købmandsbutik, kirke, arbejdspladser og undervisningslokaler vidner Vridsløselille Statsfængsel ikke blot om synet på forbrydelse og straf, men også på afsoning og resocialisering. Fængslet vidner om en historisk lang udvikling i det danske fængsels- og straffesystem, hvor næsten hver en mursten i fængslet bogstaveligtalt fortæller sin egen personlige historie. Kig selv efter på dit næste besøg.
Popularitet og eftermæle
Vridsløselille Statsfængsel nåede at opbygge en stor samling af farverige fortællinger i og omkring det gamle fængsel. Og på trods af at have været lukket land for offentligheden i 160 år, har fængslet haft en stor tiltrækningskraft og appel.
Fængslet blev kendt for sine berygtede indsatte såsom Danmarks tidligere Justitsminister P. A. Alberti og politimorderen Palle Sørensen. Vridsløselille Statsfængsel nåede international berømmelse i 1995, da en optagelse af en gummiged, der brager igennem fængslets mur, gik verden rundt.
Bedst kendt er fængslet dog blevet fra populærkulturen, hvor Olsen Banden-filmene har gjort den ikoniske portfacade til Danmarks mest kendte port. Hvert år strømmer hundredvis af danske og udenlandske fans til fængslet, for at tage billeder af den ikoniske, grønne port, som Egon Olsen var med til at gøre berømt.
Det lukkede fængsel er stadig højaktuelt, og er brugt som kulisse i DR’s serie ’Huset’, Nordisk Films ’Vogter’ samt den anmelderroste actionthriller ’Underverden II’.
Arrangør: Mie Gunvig, Senior Forum
Tlf. 52712312
E-mail: mie.gunvig@gmail.com
Sallies Restaurant: Roskildevej 251, 2620 Albertslund
Priser
Ledigt IDA-medlem | 250 kr. |
Medlem | 250 kr. |
Seniormedlem | 250 kr. |
Studiemedlem | 250 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Fængselsvej 39
2620 Albertslund
Der er mange trapper i bygningen. Mødested: Den grønne port på Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Hvornår
kl. 11.00 - 14.30