Arrangement
Skagens Museum og Romantiserede rebeller
Kom med og få en privat IDA omvisning med en af de bedste omvisere på Skagen museum til udstillingen Romantiske rebeller på en efterårsarrangementssøndag i Skagen.
Tilmeldingsfrist: 13. november 2026 kl. 23.55
Skagens Museum, Skagen
Søndag den 22. november 2026
kl. 11.45 - 13.45
75,00 kr.
Dansk
Skagens Museum har åbent en ny samlingsudstilling!
Romantiserede rebeller præsenterer dig for det kendte, det berømte, for sandet, strandene og den fantastiske stemning, som kunstnerne fangede i Skagen fra 1880’erne og frem, men udstillingen giver også et nyt blik på kunstnerne, kunsten og historien.
For skagensmalernes værker opfattes ofte som smukke, behagelige, og af nogen endda en lille smule konservative. Sådan kan det let se ud med nutidens øjne, men det er kun den halve sandhed: Skagensmalernes kunst er romantiseret i vores tid, men på deres egen tid var kunstnerfællesskabet definerende for kunstens udvikling i Nordeuropa. De ville ikke male idyl som guldaldermalerne. De ville male verden, som de så den. Og det var virkelig rebelsk.
Romantiserede rebeller udfolder historien om skagensmalerne igennem 19 forskellige rum med temaer som bl.a. Fællesskab, Store og små bevægelser, Bybilleder, Haveselskaber, Strandkanten, og Ufærdigt arbejde. Vi præsenterer kunstværkerne i selskab med nye fortællinger, nye omsluttende oplevelser, leg med lys og skygge.
Oplev et kunstnerfællesskab, der formåede at leve i kontraster. De malede solbeskinnede strand og druknede fiskere, de levede som bohemer midt i en arbejdsom og dybt religiøs fiskerby, de rejste rundt i Europa og kom tilbage til Skagen for at male – og de fandt hver især deres egen kunstneriske vej i et dynamisk fællesskab.
Vi mødes kl. 11:45 på Skagens Museum, i rummet til venstre lige, når man er kommet ind af hovedindgangen. Her gives der lidt information om besøget, billetter, etc. Det er vigtigt at komme til tiden, så vi får en god start på besøget.
Der er bestilt en omviser, hvor hoved fokus vil være fortællingen om de Romantiserede rebeller.
Efter omvisningen kan man opleve Skagens Museum på egen hånd indtil kl. 16:00.
Det vil være muligt at ombytte entré billetten til et årskort til Skagens Museum, mod en merbetaling.
Yderlig info:
Kontakt, Uffe Stæhr
E-mail: uffe.staehr@m.ida.dk
Priser
Ledigt IDA-medlem | 75 kr. |
Medlem | 75 kr. |
Seniormedlem | 75 kr. |
Studiemedlem | 75 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 75 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Brøndumsvej 4
9990 Skagen
Vi mødes i rummet til venstre, når man lige er kommet ind af hovedindgangen til Skagens Museum
Hvornår
kl. 11.45 - 13.45