Arrangement

Tang

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Tilmeldingsfrist: 16. november 2026 kl. 23.59

IDA Conference, København V

Tirsdag den 17. november 2026

kl. 18.45 - 19.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.
Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt?

Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers.

Oplægsholder: 
Annette Bruhn seniorforsker i marin økologi, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2020.

Praktisk information
Der serveres kaffe/te, frugt og lidt sødt til.

Arrangementet udbydes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab på Aarhus Universitet og er åbent for alle – dog er tilmelding nødvendig. IDA Bioscience er vært for en snack undervejs (OBS! Der er tale om en snack, ikke aftensmad). 

Forelæsningen streames live fra Aarhus Universitet, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren via sms eller Twitter. 

Foredragene i serien er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende, så dette er en enestående mulighed for at blive klogere på emnet. Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at deltage i dette arrangement online, der er kun deltagelse ved fremmøde i IDA Conference, idet networking er et princip for Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

No show-gebyr
Vær opmærksom på, at der opkræves et no show-gebyr på 150 kr., hvis du udebliver uden afbud (afbuddet skal være modtaget senest den 27. oktober 2025)!

IDA Bioscience
IDA Bioscience er netværket for dig, der interesserer sig for biologi, bioteknologi og naturvidenskab generelt. Medlemskab er 
 (uanset om du er medlem af IDA eller ej). Du kan læse mere og melde dig ind her.

Ikke medlem af IDA?
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.


Foto: Offentlige foredrag i Naturvidenskab, og Aarhus Universitet.

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Hvornår

Tirsdag den 17. november 2026
kl. 18.45 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 16. november 2026 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Fredag den 13. november 2026 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

50

Ledige pladser

46

Arrangør

IDA Bioscience

Arrangementsnr.

365359
Login og se tilknyttede filer